cookie-og-privatlivspolitik

Foto: (arkivfoto)

112

Intet dna-spor i gammel drabssag




14. november 2012 kl. 08:32 Af Lars Hovgaard (hov@folketidende.dk)

Annonce

Den helt nye teknologi, der kan fastslå dna-profiler ud fra selv meget små mængder biologiske spor, kan ikke hjælpe med at kaste lys over to uopklarede drabssager i politikredsen, der dækker Sydsjælland og Lolland-Falster.

Den ene sag er tilbage fra 1968, hvor den 16-årige Dorthe Helene Larsen en aften i august forlod sit hjem i Gadstrup på Sjælland - og året efter, i april 1969, blev fundet død i Bangsebroskoven nord for Nykøbing.

Ved fundet af skelettet i skoven var det kun ved hjælp af tandkort, samt et brud på en knogle, at man kunne identificere liget som værende Dorthe Helene Larsen, der sommeren forinden havde været på ferie på Falster.
Sagen har tidligere været massivt omtalt, men er fortsat uopklaret.

- Der er ikke noget biologisk materiale fra den pågældende sag, så der er ikke mulighed for at lave en fornyet undersøgelse med henblik på en dna-profil, siger vicepolitiinspektør Søren Ravn-Nielsen, Sydsjælland- og Lolland-Falsters Politikreds.

Liget var afklædt ved fundet, og der blev efterfølgende ikke fundet tøj eller andre genstande, der kunne sættes i forbindelse med sagen.

Den anden uopklarede sag drejer sig om drabet på Birthe Andersen fra Næstved-egnen, der i 1969 blev fundet dræbt i en skov ved Præstø. Heller ikke i den sag er der ifølge Søren Ravn-Nielsen noget biologisk materiale. 

De to sager er de eneste uopklarede drabssager i den nuværende politikreds, mens en af de seneste års mest omtalte kriminalsager, drabsforsøget på en 11-årig pige på Bøtø i august 1999, heller ikke er opklaret.
- Men i den sag har vi en dna-profil, der kan sammenlignes med andre profiler, siger Søren Ravn-Nielsen.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: MARTIN WOUTERS

endnu engang efterspørgsel… 14. februar 2019 kl. 14.38

AF: MARTIN WOUTERS

kommune har arbejdet 1 år… 13. februar 2019 kl. 15.26

AF: JOHN WENNERWALD

Landbruget svigter den… 10. februar 2019 kl. 21.35

AF: MARTIN WOUTERS

så kom tegninger i avisen:… 09. februar 2019 kl. 09.49

AF: MARTIN WOUTERS

800 bolinger i sundet ????? 07. februar 2019 kl. 14.08

AF: BENT HANSEN

Flere danske film vises i… 05. februar 2019 kl. 11.47

Annonce