Annonce
112

Khaders halv-grandniece anklaget for at tilslutte sig IS

En i dag 23-årig kvinde opholdt sig i Syrien hos Islamisk Stat fra 2016 til 2019, lyder det i anklagen.

Anklagemyndigheden rejser tiltale mod en 23-årig kvinde, som anklages for i en periode fra 2016 at have opholdt sig hos den militante bevægelse Islamisk Stat i Syrien.

På den måde har hun "fremmet terrororganisationens" virksomhed, lyder det i en pressemeddelelse fra anklagemyndigheden.

Kvinden, der er et fjernt familiemedlem til folketingsmedlem Naser Khader, har siddet varetægtsfængslet siden juli, hvor hun blev anholdt, da hun indrejste i Danmark via Københavns Lufthavn. Hun kom fra Tyrkiet, hvor hun blev anholdt i 2019, da hun rejste ud fra Syrien.

På det tidspunkt var kvinden allerede efterlyst. Allerede tilbage i 2017 afsagde en dommer ved Retten i Glostrup kendelse om, at der var grundlag for at varetægtsfængsle kvinden, som altså på tidspunktet ikke var i landet.

Anklagemyndigheden mener, at kvinden - mens hun selv var i Syrien - har forsøgt at hjælpe et familiemedlem til Syrien med henblik på at tilslutte sig Islamisk Stat.

Det har før været fremme, at kvinden skulle have forsøgt at hjælpe sin lillesøster til Syrien. Men det fremgår ikke af pressemeddelelsen fra anklagemyndigheden, hvorvidt det er søsteren, der er tale om.

Søsteren blev i 2019 sammen med tre andre idømt tre års fængsel for forgæves at have forsøgt at rejse til Syrien.

Storesøsteren, som nu er tiltalt, er dansk statsborger, men har rødder i Mellemøsten. Hun er et fjernt familiemedlem til De Konservatives Naser Khader. Det fortalte han selv tilbage i juli, da kvinden blev anholdt.

- Ja, det er min halv-grandniece, der er anholdt, skrev Khader dengang på sin facebookprofil, hvor han også oplyste, at pigens forældre er fra henholdsvis Libanon og Jordan.

Khader har tidligere fortalt, at han ikke har mødt de to søstre, siden de var meget unge piger.

Retssagen mod storesøsteren er allerede planlagt. Den vil blive behandlet ved Retten i Glostrup til august. Her vil anklagemyndigheden gå efter en straf på mindst fire års fængsel, muligvis højere.

Annonce
112

"Vi ved godt, at der engang imellem sker noget ved banegården"

112

15-årig fremstillet i retten efter overfald: Her er afgørelsen

Annonce
Annonce
112

"Vi ved godt, at der engang imellem sker noget ved banegården"

Guldborgsund

For første gang: Nu kan du gå i dronningens fodspor

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

112

15-årig fremstillet i retten efter overfald: Her er afgørelsen

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

112

Rystet far om redningskvinde: - Vi er hende meget taknemmelig

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

112

Nye detaljer: Overfaldet to gange - ikke under 13 spark

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Velkendt navn gør comeback som hoteldirektør på Lolland

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

112

Hunde redder kvinde fra kraftig brand

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt