cookie-og-privatlivspolitik
Østre Landsret i Nykøbing Falster har idømt en kvinde og en mand fem års fængsel for et hjemmerøveri. (Arkivfoto).
Østre Landsret i Nykøbing Falster har idømt en kvinde og en mand fem års fængsel for et hjemmerøveri. (Arkivfoto).
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

112

Kvinde og mand får fem års fængsel for hjemmerøveri på Lolland

Norsk kvinde bliver oven i fængselsstraf udvist og må aldrig rejse ind i Danmark igen.




03. december 2020 kl. 12:34 Af Ritzau

Annonce

Østre Landsret i Nykøbing Falster har torsdag idømt en 38-årig kvinde og en 45-årig mand fem års fængsel for et hjemmerøveri begået i Øster Ulslev på Lolland i august i fjor, oplyser Statsadvokaten i København.

Rosa Lisa Jansen er fra Norge, og hun er oven i straffen blevet udvist af Danmark. Hun må aldrig vende tilbage.

Manden hedder Jani Sarakezi, og han truede med en økse den 2. august i fjor en 42-årig mand til at udlevere pung, mobil og kreditkort med tilhørende kode.

Det foregik i mandens hjem i Øster Ulslev, hvor Jansen og Sarakezi trængte ind tidligt om morgenen, mens sagens offer lå og sov på husets førstesal.

I mandens pung lå der 600 kroner, og i første omgang var røverne ikke tilfredse med udbyttet. De truede derfor offeret og krævede mere.

Men den 42-årige mand havde held til at flygte og nåede over til en nabo, hvorfra han kontaktede politiet.

Straffen på fem års fængsel er den normale straf for det, der på jurasprog kaldes et egentligt hjemmerøveri.

Et egentligt hjemmerøveri er - som udtrykket afslører - et røveri, der er begået i offerets hjem. Det er dog et krav, at gerningsmand og offer ikke kender hinanden.

På den måde udelukkes for eksempel sager om gældsinddrivelse i de kriminelle miljøer.

Østre Landsrets dom var en stadfæstelse af den dom, som Retten i Nyøbing Falster afsagde i sagen i foråret.






KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: LINDA SOMMER

Varme i en kold tid 17. januar 2021 kl. 20.42

AF: JOHN WENNERWALD

Rigsret? Selvfølgelig 17. januar 2021 kl. 20.16

AF: JENS E NIELSEN

varme i sakskøbing 16. januar 2021 kl. 20.36

AF: LINDA SOMMER

Moralsk støtte til Rødby og… 14. januar 2021 kl. 20.44

AF: LINDA SOMMER

Kapacitetstilpasning i dagtilbud 12. januar 2021 kl. 20.39

AF: JOHN WENNERWALD

Fire skræmmende år 10. januar 2021 kl. 21.38

Annonce