OPDATERET: To biler stødte tirsdag morgen sammen.
Tirsdag morgen stødte to biler sammen på Nakskov Landevej ved Kristianssædevej mellem Vejlebyskov og Vester Skørringe. Vejen var efterfølgende spærret omkring en time i begge retninger.
Der blev slået alarm kort efter klokken syv. Og meldingen lød på færdselsuheld med fastklemte.
Vagtchefen hos Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi havde tirsdag formiddag meget sparsomme oplysninger, men oplyste , at en lettere tilskadekommen person efterfølgende blev bragt til sygehuset i Nykøbing.