Annonce
112

Landsret ophæver tilbageholdelse af russisk skib i Skagen

Vestre Landsret har tirsdag ophævet arrest i russisk skib, der lå på reden ud for Skagen. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

I begyndelsen af november tog fogedretten arrest i et russisk skib, men landsretten har nu ændret afgørelsen.

Der er ikke grundlag for, at man kan tage arrest i det russiske forskningsskib "Akademik Ioffe", der ligger ud for Skagen.

Det konkluderer Vestre Landsret i en afgørelse, der tirsdag er offentliggjort på rettens hjemmeside.

Dermed ophæver retten en tidligere kendelse fra fogedretten ved Retten i Hjørring, der 1. november tog arrest i skibet på baggrund af et millionkrav fra en canadisk rejsearrangør. Kendelsen betød, at skibet ikke måtte sejle videre.

Men landsretten lægger vægt på, at man ikke kan foretage arrest i skibe, "som en fremmed stat ejer eller benytter, og som anvendes udelukkende i statsøjemed af ikke-forretningsmæssig art."

Skibet tilhører ifølge landsretten den russiske stat, og retten mener, at man skal se på, hvordan den aktuelle anvendelse var, da man i begyndelsen af november ville gøre arrest i skibet.

Da var skibet på vej til at gennemføre en oceanografisk videnskabelig ekspedition.

- Dette måtte anses for at være et statsligt øjemed af ikke-forretningsmæssig art, skriver retten i afgørelsen.

Det er ifølge landsretten uden betydning, at millionkravet relaterer sig til, at skibet i 2018 blev brugt som krydstogtskib.

Derfor ophæves arresten, og det canadiske selskab One Ocean Expeditions Inc., som kræver penge af skibets ejer, skal betale sagens omkostninger.

One Ocean Expeditions Inc. har stillet krav om knap 40 millioner kroner. Det fremgår af retsbøger fra retsmøderne i fogedretten ved Retten i Hjørring.

Det canadiske selskab har tidligere lejet skibet med besætning og kaptajn til krydstogtekspeditioner i Arktis.

I 2018 stødte skibet på grund nord for Canada med en større gruppe passagerer om bord. Først flere timer senere lykkedes det at få skibet fri. På grund af skibets skader måtte resten af turen og resten af sæsonens ture aflyses.

One Ocean Expeditons mener, at grundstødningen var besætningens skyld, blandt andet fordi den ikke havde læst søkortene.

Selskabet har ført sag mod skibets ejer, men det har ikke været muligt at få den til at betale. Canadierne ville gøre arrest i skibet for at sikre deres krav.

Tidligere har man forsøgt at gøre arrest i skibet i Portugal, men det nåede at stikke af, før domstolen kunne forkynde arresten. Derfor tillod retten, at fogedforretningen blev gennemført, uden at underrette den russiske ejer af skibet på forhånd.

Om bord på "Akademik Ioffe" protesterede kaptajnen mod arrest af skibet. Der er tale om et forskningsskib, og de 61 personer om bord er udelukkende besætningsmedlemmer og videnskabsfolk.

Han kender til grundstødningen i Canada, men har forklaret, at han troede, at sagen var afsluttet.

Nyhed på Vestre Landsrets hjemmeside
  • Vestre Landsret i Aalborg
    Vestre Landsret har tirsdag ophævet arrest i russisk skib, der lå på reden ud for Skagen. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
112

"Vi ved godt, at der engang imellem sker noget ved banegården"

112

15-årig fremstillet i retten efter overfald: Her er afgørelsen

Annonce
Annonce
Lolland

Minister i vildrede: "Hvad er det, Lolland vil?"

Guldborgsund

Brand i ejendom: - Den var godt udviklet, da vi ankom

Lolland

Frygter for idyllen: Overraskede, kede af det og indignerede

Indland

Forventer flere kraftige brag omkring udbrændt Børsen

Guldborgsund

Camillas umulige kamp: 300 har takket nej

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Sport

Jakob Larsen efter afklapsning: - Det blev mere grimt end nødvendigt

Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Annonce
Annonce
Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken