cookie-og-privatlivspolitik

Foto: Anders Knudsen, arkivfoto

112

Lang straf til 18-årig for narkohandel og skyderi

Skud blev opdaget i forbindelse med efterforskning, da den dømte havde taget videoer af skyderier.




14. maj 2019 kl. 18:00 Af Peter Gade

Annonce

VESTLOLLAND Selv om tre dommere og seks nævninge tog vidtgående hensyn til, at den tiltalte begik forbrydelserne i en meget ung alder, blev der idømt en lang straf til den 18-årige Thomas Johansen, da nævningesagen mod ham blev afsluttet i går.

Dommen lød på fire og et halvt års fængsel, og den unge mand blev dømt for hovedparten af de 22 kriminelle forhold, som han var tiltalt for.

Når straffen blev så lang, var det, fordi han blev dømt for handel med narkotika i betydeligt omfang. Han blev dømt for handel med 560 gram amfetamin, 100 gram kokain og 286 gram hash. Alt sammen stoffer, som han købte af sin søster og svoger og solgte videre og delvist brugte til sig selv.

Han blev også dømt for ved tre lejligheder at skyde med et skarpladt haglgevær sammen med andre unge mænd. Det giver flere års fængsel, når det som i dette tilfælde skete under særligt skærpende omstændigheder.

Skuddene faldt i Søllested-skoven og i en skov ved Utterslev for lang tid siden og blev kun opdaget af politiet, fordi Thomas Johansen havde videofilmet skyderierne, således at de lå i hans mobiltelefon, der blev beslaglagt ved en ransagning.

De tre øvrige, der blev filmet, har alle fået domme alene på grundlag af videooptagelsen.

På telefonen fandt politiet også en optagelse, hvor han viste sig at være i besiddelse af en såkaldt kuglepens-pistol. Pistolen blev opbevaret indendørs og uden ammunition, så i dette tilfælde blev han alene dømt for overtrædelse af våbenloven.

Anklager Mariam Khalil karakteriserede skyderierne som drengestreger. Ellers kunne de have kostet langt hårdere straf.

Læs også artiklen: "Tog fotos af sine tyvekoster" i tirsdagens Folketidende.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: BJARKE ROSENKILDE

Kærligheden til vort folk. 15. juli 2019 kl. 14.44

AF: JOHN WENNERWALD

AF: BJARKE ROSENKILDE

De kære konventioner. 11. juli 2019 kl. 15.26

AF: MARTIN WOUTERS

cykelbro, lille ekstra ø og… 08. juli 2019 kl. 09.07

AF: JOHN WENNERWALD

Fattigdomsgrænsen genindføres 07. juli 2019 kl. 22.38

AF: BJARKE ROSENKILDE

Sandheden er ilde hørt 07. juli 2019 kl. 16.31

Annonce