cookie-og-privatlivspolitik
17. april 2018 gav en kroatisk lastbilchauffør en 22-årig mand en pakke på en parkeringsplads i udkanten af Herning. Pakken indeholdt to fuldautomatiske pistoler af slovakisk fabrikat samt ti pistoler af mærket Glock. Det har fredag kostet lastbilchaufføren en dom på seks og et halvt års fængsel og udvisning for bestandigt.(Arkivfoto).
17. april 2018 gav en kroatisk lastbilchauffør en 22-årig mand en pakke på en parkeringsplads i udkanten af Herning. Pakken indeholdt to fuldautomatiske pistoler af slovakisk fabrikat samt ti pistoler af mærket Glock. Det har fredag kostet lastbilchaufføren en dom på seks og et halvt års fængsel og udvisning for bestandigt.(Arkivfoto).
Foto: Heinz-Peter Bader/Reuters

112

Lastbilchauffør havde 12 pistoler med til Danmark

En 47-årig mand gav en pakke med pistoler, der skulle bruges i bandemiljøet, til 22-årig på parkeringsplads.




21. februar 2020 kl. 16:30 Af Ritzau

Annonce

En eftermiddag i april 2018 mødtes en 47-årig lastbilchauffør med en 22-årig mand på en parkeringsplads i et industriområde i udkanten af Herning.

Lastbilchaufføren gav den unge mand en pakke med 12 pistoler, og de kørte derefter begge fra stedet.

Fredag er den kroatiske lastbilchauffør blevet idømt seks og et halvt års fængsel for at have smuglet pistolerne til Danmark og overdraget dem til den 22-årige. Desuden blev han udvist af Danmark for bestandigt.

Det skriver Retten i Herning på sin hjemmeside.

På vej væk blev den 22-årige stoppet på Fyn af politiet, som fandt pakken med pistoler liggende på gulvet foran forsædet. Han blev 13. august sidste år idømt seks års fængsel for besiddelse af pistolerne.

Først den 18. maj sidste år blev lastbilchaufføren anholdt i Tyskland på baggrund af en international arrestordre. Han blev udleveret til Danmark den 7. juni.

To af pistolerne var fuldautomatiske og af slovakisk fabrikat, mens de ti øvrige var af mærket Glock. De var fabriksnye.

I sagen mod den 22-årige lagde Højesteret vægt på, at han besad pistolerne på et offentligt tilgængeligt sted med henblik på videreoverdragelse, pistolernes indretning, og at de var beregnet til anvendelse i det organiserede kriminelle miljø.

Det samme gjorde Retten i Herning, da den fredag dømte lastbilchaufføren Damir Bucan i sagen.

I sin egen sag erkendte den 22-årige sig skyldig, men ville ikke fortælle, hvor han havde pistolerne fra.

Han var ikke mere meddelsom, da han var indkaldt som vidne i sagen mod lastbilchaufføren. I retten kunne han stort set ikke huske noget.

Damir Bucan har under hele sagen nægtet sig skyldig.

Men vidneforklaringer fra politiets observatører og politiassistenten, der anholdt den 22-årige, overbeviste sammen med fotos og andre tekniske beviser nævningetinget om, at han er skyldig.

Han valgte at modtage dommen.





KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: BJARKE ROSENKILDE

Socialdemokraterne, de… 03. juni 2020 kl. 11.14

AF: MARTIN WOUTERS

brædder er en lykkelig… 01. juni 2020 kl. 10.57

AF: JOHN WENNERWALD

Tilsyn med specialinstitutioner 31. maj 2020 kl. 22.40

AF: MARTIN WOUTERS

broen og tilbud på 100.mill. 29. maj 2020 kl. 16.26

AF: EMMA MARIE HOLM

Hvad med vores erhvervsliv? 29. maj 2020 kl. 12.34

AF: BJØRN BOESKOV

Svaret blæser i vinden 27. maj 2020 kl. 19.04

Annonce