Daværende minister hørte fra sin nevø om, at politiet skulle holde tibetdemonstranter på afstand.
Da Martin Lidegaard (R) tilbage i 2014 blev udenrigsminister, havde han kun ad omveje hørt om, at der var mulige ugler i mosen i forbindelse med politiets håndtering af kinakritiske demonstranter.
Ved en familiesammenkomst havde hans nevø, som er politimand hos Københavns Politi, nemlig delt sin personlige bekymring om politiets håndtering af tibetdemonstranter i 2012
Det forklarer den radikale næstformand fredag i Retten på Frederiksberg, hvor Tibetkommissionen har til huse.
Kommissionens opgave var i første ombæring at undersøge myndighedernes ageren i forbindelse med tre officielle kinesiske besøg i 2012, 2013 og 2014.
Ved et kinesisk statsbesøg i 2012 blev demonstranter frataget tibetflag, og politiet afskærmede dem, så de ikke kunne trænge igennem til den kinesiske delegation. Det var "klart ulovligt", fastslog den første tibetkommission tilbage i 2017.
Indgrebene var i strid med både Grundloven, politiloven og Menneskerettighedskonventionen, lød det i beretningen. Siden blev kommissionen nedsat igen og fik til opgave at undersøge besøg helt tilbage til 1995.
Da Lidegaard blev udenrigsminister i 2014, verserede der flere sager, hvor demonstranter havde klaget over hændelserne i 2012. På det tidspunkt havde ingen officiel instans kritiseret politiet. Det skete først i en landsretsdom i september 2015.
På grund af samtalen med nevøen efter besøget i 2012, havde Lidegaard imidlertid godt hørt om, at der var foregået noget, som måske ikke var helt i orden.
- Han fortalte mig, at de havde fået besked om, at demonstranterne ikke måtte komme for tæt på, fortæller Martin Lidegaard, som på tidspunktet for samtalen var klima- og energiminister.
Tibetkommissionens udspørger, Jakob Lund Poulsen, vil vide, om Lidegaard drøftede det med nogen i regeringen eller i sit ministerie.
- Jeg kan huske, at jeg nævnte det. Men jeg kan ikke huske over for hvem. Måske en afdelingschef eller en departementschef. Jeg kan heller ikke udelukke, at det var over for en anden minister eller en partikollega, fortæller Martin Lidegaard.
Han fortæller også, at da han blev udenrigsminister i 2014, så drøftede han ikke sin viden fra samtalen med nevøen med nogen i ministeriet.
Da Lidegaard blev afhørt i den første kommission tilbage i 2017, fortalte han ifølge kommissionens beretning, at han ikke var sikker på, at han var "opmærksom på problemstillingen, da han tiltrådte som udenrigsminister". Samtalen med nevøen er ikke nævnt.
Tibetkommissionen fortsætter med afhøringer af en række vidner frem til midten af juni. Det er endnu uvist, hvornår dens beretning ligger færdig.