Annonce
112

Mand faldt over bord: Fundet efter flere timer i havet

En dansk redningshelikopter fragter nu en svensk sømand til hospitalet, efter han tirsdag morgen faldt overbord. Foto: Mads Claus Rasmussen (arkiv)/Ritzau Scanpix

En 53-årig svensk mand er indlagt på Rigshospitalet, efter at han faldt over bord i Østersøen tirsdag morgen.

En mand faldt tidligt tirsdag morgen over bord fra et handelsskib i Østersøen.

Efter en større indsats fra både danske og udenlandske aktører er det lykkedes at finde manden i havet, oplyser Forsvaret.

- En større redningsoperation med deltagelse af danske, svenske og tyske enheder førte til fundet af en svensk mand, der var faldet over bord syd for Gedser.

- Dansk redningshelikopter fra Roskilde observerede manden, der nu flyves til Riget (Rigshospitalet, red.), skriver Forsvaret på Twitter kort før klokken 12.

Ifølge major Claus Elberth, der er vagtholdsleder ved Forsvarets Operationscenter, er det ikke til at sige, præcis hvor længe den 53-årige svensker har været i vandet. Det er dog i mindst to timer.

- Jeg kan ikke sige noget om mandens tilstand, men redningspersonale har ydet livreddende førstehjælp på ham, og han er netop landet ved Rigshospitalet, siger Elberth.

Lidt før klokken ni tirsdag morgen tikkede en anmeldelse ind til de danske myndigheder om, at man frygtede, at en mand var faldet over bord fra et handelsskib i farvandet mellem Gedser, der ligger på Falsters sydlige spids, og Warnemünde i Tyskland.

Det skete, efter at mandskabet om bord havde opdaget, at manden, der var besætningsmedlem, manglede.

Skibe fra hjemmeværnet, redningsbåde fra Danmark og Tyskland samt helikoptere blev sat ind i eftersøgningen, der nogle timer senere gav gevinst.

Handelsskibet var på vej fra Lübeck til København, oplyser Marinehjemmeværnet. Det er endnu uvist, hvordan ulykken skete.

Claus Elberth er dog tilfreds med redningsoperationen.

- Med dansk forsvars øjne er det en meget vellykket operation i tæt samarbejde med tyske og svenske enheder.

- Det er lykkeligt, at vi finder manden så hurtigt, og så håber vi selvfølgelig, at han overlever. Det er jeg dog desværre ikke herre over, siger han.

Den 53-årige mands tilstand er kritisk. Han er lagt i kunstigt koma på Rigshospitalet. Hans krop var meget nedkølet, da han blev reddet, oplyser politiet.

  • Mads Claus Rasmussen
    En dansk redningshelikopter fragter nu en svensk sømand til hospitalet, efter han tirsdag morgen faldt overbord. Foto: Mads Claus Rasmussen (arkiv)/Ritzau Scanpix
Annonce
112

14-årig dreng meldt savnet

112

Bil i brand på motorvejen

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Bil i brand på motorvejen

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem