Annonce
112

Mand på 88 år fortsat indlagt fem dage efter hjemmerøveri

Tre drenge mellem 15 og 17 år er fængslet i fire uger for et groft hjemmerøveri imod en 88-årig mand. En fjerde dreng på 15 år har fået sin anholdelse opretholdt i tre døgn. Foto: Free/Colourbox/arkiv

Tre drenge er varetægtsfængslet og en fjerde har fået anholdelsen opretholdt for groft hjemmerøveri.

I flere dage har en mand på 88 år været indlagt på sygehus, efter at han i sidste uge blev overfaldet af unge hjemmerøvere på Overby Lyng på Sjællands Odde.

I alt er fire unge, der er mellem 15 og 17 år, tirsdag blevet anholdt i sagen, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Onsdag eftermiddag blev de fire fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Holbæk. Her blev tre af dem varetægtsfængslet i fire uger, mens en 15-årig dreng fik sin anholdelse opretholdt i tre dage.

Ifølge mediet sn.dk nægtede tre af drengene sig skyldige ved grundlovsforhørets start, mens den fjerde erkendte sig delvist skyldig i sigtelsen.

Det har ikke været muligt at få oplyst, om en eller flere af drengene kærede afgørelsen til landsretten.

Ved røveriet stak gerningsmændene af med blandt andet hvaltænder og forskellige skydevåben.

- Han blev slået i hovedet og sparket på benene, siger Carsten Andersen, der er talsmand for politiet.

- Vi har været ude på sygehuset i formiddag. Han er glad for, at der er sket anholdelser i sagen. Og der er også stor lettelse hos de pårørende, siger Carsten Andersen.

Offeret har været indlagt siden fredag efter den ubehagelige oplevelse. Han vurderes ikke til at være i livsfare.

I første omgang mente den 88-årige, at røverne havde talt et udenlandsk sprog. Men i en pressemeddelelse onsdag skriver politiet, at de fire anholdte alle er danske.

Flere borgere har hjulpet politiet i opklaringsarbejdet, efter at man bad om hjælp fra offentligheden.

Anholdelserne af de unge er sket på forskellige adresser i Odsherred.

- Ud fra afhøringerne er politiet sikre på, at det er de rette personer, som vi har anholdt, hedder det i pressemeddelelsen.

  • politi
    Tre drenge mellem 15 og 17 år er fængslet i fire uger for et groft hjemmerøveri imod en 88-årig mand. En fjerde dreng på 15 år har fået sin anholdelse opretholdt i tre døgn. Foto: Free/Colourbox/arkiv
Annonce
112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Annonce
Annonce
Maribo

Sygdomsforløb satte gang i butiksdrøm: Nu har han slået døren op

Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Guldborgsund

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Lolland-Falster

"På røven i Nakskov"? - Det kan man godt glemme alt om

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Annonce
Annonce
112

105 taget i fartkontroller

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

Guldborgsund

Kvinde dræbt af tog på Falster: Advarsel kom for sent

Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase