Otte indbrud i biler i samme by i løbet af weekenden.
I løbet af weekenden har der været indbrud i otte biler, der holdt forskellige steder i Nykøbing.
Bilerne holdt i Classensgade, på Thesdorphsvej, i Ryesgade, på Nørre Boulevard og Østre Allé samt i Høstgade og Jernbanegade.
Ifølge politiet var bilerne ulåste, og tyvene har stjålet benzinkort, småpenge og andre personlige ting fra bilerne.