En sø ved Maribo blev tirsdag eftermiddag ramt af en mindre forurening.
Falck og Lolland-Falster Brandvæsen blev tirsdag omkring klokken 14.10 kaldt ud til en mindre forurening ved Skelstrup Sø nær Maribo.
Meldingen lød på, at der var oliefilm på vandet, men heldigvis er omfanget ikke så voldsomt, oplyser indsatsleder Jesper Atkinson Pedersen fra Lolland-Falster Brandvæsen.
- Vi var heldige, at der lå en flydespærring i forvejen fra en tidligere lejlighed, og den har taget det meste. Vi har så langt en flydespærring mere for at inddæmme det, og så er miljøvagten gået i gang med at finde ud af, hvor olien kommer fra, fortæller han.