cookie-og-privatlivspolitik

112

Nicklas Bendtner kæmper for sin Porsche i landsretten

Tidligere landsholdsspiller har forklaret, at han stolede på råd fra sin advokat og kunne køre på danske veje.




22. oktober 2021 kl. 12:36 Af Ritzau

Østre Landsret kommer til at afgøre, om Nicklas Bendtner må af med sin Porsche eller ej.

Den tidligere landsholdsspiller har anket en dom afsagt af Københavns Byret, hvorefter hans Taycan Turbo S, som er Porsches bud på en elektrisk sportsvogn, konfiskeres.

Indgrebet - og en bøde på 40.000 kroner - skyldes, at den 33-årige mand flere gange er blevet taget i at køre bil uden gyldigt kørekort.

Han er tidligere blevet frakendt førerretten i Danmark i tre år.

I et retsmøde i Københavns Byret forklarede Nicklas Bendtner i slutningen af september, at han af sin advokat havde fået at vide, at han lovligt kunne sætte sig bag rattet igen og køre med sit britiske kørekort.

Annonce

- Jeg gik meget op i det, så jeg ikke begik nogle fodfejl, sagde han.

I byretten argumenterede hans forsvarer for, at der ikke er grundlag for konfiskation af bilen.

- Der er ikke hjemmel til at nægte, at Nicklas' engelske kørekort giver ham ret til at føre bil, sagde advokat Anja Mouridsen blandt andet.

Desuden hævdede hun, at anklagemyndigheden i Københavns Politi havde henvist til en forkert paragraf.

Omvendt fastholdt anklageren i retten, at reglerne er enkle. For at kunne køre bil i Danmark skulle han have generhvervet sit danske kørekort.

Annonce

Kravet om konfiskation bygger på, at Bendtner adskillige gange er blevet taget i at køre uden gyldigt kørekort.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: PER HØYEM

Folketidende er i vinter dvale. 06. december 2021 kl. 12.15

AF: PER HØYEM

Tine Vinther Clausen har… 06. december 2021 kl. 12.04

AF: LISE-LOTTE MOTYKA

Dagens Buket 24. november 2021 kl. 14.38

AF: MICHAEL SKOVBON

Hallo Folketidende!!!! 17. november 2021 kl. 11.59

AF: PER HØYEM

Tine Vinther Clausen vil… 16. november 2021 kl. 01.15

AF: JONAS SYLVESTER KASPERSEN

CO2 pris forklaret for Konservative 15. november 2021 kl. 16.12

Annonce

ANNONCE