Annonce
112

Ny forsinkelse af kæmpe svindelsag - dom afsiges først i 2021

Københavns Byret har for tredje gang måttet øge antallet af retsmøder i en sag, hvor 17 mænd og tre selskaber er under tiltale for hvidvask af 530 millioner kroner og for unddragelse af skat, moms og arbejdsmarkedsbidrag for 297 millioner. En af anklagerne er Maria Cingari. Fotografiet er taget ved en tidligere lejlighed. (Arkivfoto) Foto: Simon Skipper/Ritzau Scanpix

For tredje gang må Københavns Byret afsætte yderligere retsmøder til "Operation Greed" med 17 tiltalte.

Rettens behandling af den hidtil største straffesag om hvidvask er igen blevet udvidet med en række ekstra retsmøder. Det betyder, at dommen først kan blive afsagt i 2021.

Københavns Byret har netop fastlagt yderligere 18 retsmøder i sagen, som politiet kalder "Operation Greed". Retsmøderne optræder i rettens kalender i perioden fra oktober i år og frem til 26. januar 2021, oplyser retten.

Tiltalen drejer sig om hvidvask af 530 millioner kroner, og om at statskassen skal være blevet snydt for 297 millioner kroner i skat, moms og arbejdsmarkedsbidrag. 17 mænd og tre selskaber er under anklage. De nægter sig skyldige.

Første retsmøde i den enorme sag blev afviklet i december 2018. Oprindeligt var der afsat 77 retsmøder, men ret hurtigt viste det sig, at det ikke var nok. To gange undervejs er der lagt yderligere retsmøder til. Og nu er det altså sket for tredje gang.

Der er flere årsager til den nye udvidelse, lyder det fra en af anklagerne, Maria Cingari.

- Det skyldes blandt andet, at forsvaret har ønsket at afhøre yderligere 24 vidner, siger Maria Cingari, der er specialanklager.

De 24 har alle angiveligt forbindelse til nogle af de cirka 1000 virksomheder, som kaldes A-selskaber.

De udførte ifølge anklagemyndigheden sort arbejde inden for rengøring, nedrivning og transport. Netop derfor havde de brug for fakturaer.

Behovet fik de - ifølge anklagemyndighedens påstand - opfyldt af flere af de tiltalte, som skal have fremstillet cirka 5000 falske fakturaer. Det skete blandt andet på et kontor ved et hotel i Brøndby, hævdes det.

I alt blev mere end en halv milliard kroner vasket hvide gennem skraldeselskaber og vekselkontorer, påstås det.

I forvejen har anklagemyndigheden allerede indkaldt cirka 50 personer fra A-selskaberne som vidner, men nu skal der altså lægges yderligere 24 til efter ønske fra forsvarerne.

Hidtil har byretten afviklet omkring 75 retsmøder. Ifølge planen resterer der nu cirka 65.

Flere gange undervejs har forsvarerne kritiseret anklagerne for at præsentere retten for en sag, som ikke er efterforsket færdig, og for en dårligt tilrettelagt proces.

Hvert retsmøde koster cirka 275.000 kroner i salærer til de mange forsvarere. Dertil kommer udgifter til andre involverede.

Hovedpersonerne i sagen er ifølge anklagemyndigheden to dansk-pakistanske brødre og to andre mænd.

Den ene af brødrene har drevet hotel i København og i Brøndby. Den anden er i miljøet blevet kaldt "kongen", mener anklagemyndigheden.

Han ankom i øvrigt i en Bentley, da han i sin tid i Sø- og Handelsretten fik nedskrevet sin gæld med 115 millioner kroner, har DR Nyheder tidligere rapporteret.

Næste retsmøde finder sted på torsdag.

  • Anklagere er halvvejs i kæmpe svindelsag
    Københavns Byret har for tredje gang måttet øge antallet af retsmøder i en sag, hvor 17 mænd og tre selskaber er under tiltale for hvidvask af 530 millioner kroner og for unddragelse af skat, moms og arbejdsmarkedsbidrag for 297 millioner. En af anklagerne er Maria Cingari. Fotografiet er taget ved en tidligere lejlighed. (Arkivfoto) Foto: Simon Skipper/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Hunde redder kvinde fra kraftig brand

112

Efter voldsomt overfald: Politiet kommer med nyt om 15-årig drengs tilstand

Annonce
Annonce
112

Hunde redder kvinde fra kraftig brand

112

Efter voldsomt overfald: Politiet kommer med nyt om 15-årig drengs tilstand

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

112

15-årig overfaldet: Fire personer anholdt

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

112

Stoppet med slagvåben og pistoler i bilen

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op

Guldborgsund

Jyder tabte i Højesteret: Guldborgsund Kommune vinder strid om millioner

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Annonce
Annonce
112

National politienhed ransager på Falster: Sag af særlig grov karakter

Lokal nyt

Efter slagteri-lukning: Frygter at lokale svineavlere stopper

Indland

Afspærringer omkring Børsen opretholdes indtil mandag morgen

Sport

Maribo-dreng skifter til dansk traditionsklub

Lolland

Rundt på gulvet over stor donation

112

Blev opdaget: Solgte narko på byens torv midt om dagen

Lolland

Fingrene væk! Turister vader ind og smadrer marken