cookie-og-privatlivspolitik

112

Ny sag mod dømt syrienkriger droppes efter fire års ventetid

Der rejses ikke en ny sag mod dømt syrienkriger. Dermed kan han komme til Tyrkiet, som han er udvist til.




01. marts 2021 kl. 11:44 Af Ritzau

I over fire år har den dømte syrienkriger Enes Ciftci ventet svar på, om han skulle tiltales i en ny sag om at hverve en anden til mand til Islamisk Stat.

Fredag kom svaret så. Anklagemyndigheden har ikke fundet grundlag for at rejse en tiltale imod ham. Det oplyser Ciftcis advokat, André Rouvillain.

- Det er, mange år efter at sigtelsen er rejst, at man opgiver sådan en tiltale, fordi man ikke synes, at der er noget at komme efter rent strafmæssigt, og omstændighederne samlet set er lidt forplumret.

- Det er ikke i orden. Det burde man have afgjort meget tidligere i forløbet, siger advokaten.

Enes Ciftci har siddet fængslet siden marts 2015 og blev siden idømt seks års fængsel for at tilslutte sig Islamisk Stat i Syrien.

Annonce

Den dom blev han i weekenden færdig med at afsone, og samtidig afgjorde anklagemyndigheden altså, at han ikke skal for retten i en ny sag.

Enes Ciftci kommer dog ikke på fri fod i Danmark. For med dommen for at tilslutte sig Islamisk Stat blev han også frataget sit danske statsborgerskab og udvist. Derfor er han nu varetægtsfængslet, mens han venter på at komme til Tyrkiet.

- Han skal afsted til Tyrkiet hurtigst muligt. Det eneste problem, som jeg forstår det, er, at det på grund af corona er svært at rejse. Men det arbejder man på at få løst, siger André Rouvillain.

I sager, hvor en dømt også er blevet udvist, vil vedkommende normalt blive prøveløsladt, når halvdelen af straffen er afsonet. Derefter vil udvisningen blive effektueret.

Ciftci kunne altså efter den fremgangsmåde være blevet prøveløsladt tilbage i marts 2018 og udvist til Tyrkiet. Men på det tidspunkt var den nye sigtelse for at hverve en anden mand til Islamisk Stat rejst.

Annonce

Derfor har han misset chancen for at blive løsladt før tid. André Rouvillain finder den lange ventetid dybt kritisabel.

- Hvis man er sigtet i en sag, har man en ret til, at myndighederne skal færdiggøre efterforskningen hurtigst muligt.

- Hvis de mener, at der er kød på sagen, skal de rejse en tiltale, og hvis ikke, skal de sørge for, at få sagen opgivet hurtigst muligt, siger han.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: TOM AHLQVIST

Venstre kan man stole på! 17. april 2021 kl. 15.44

AF: JOHN B. HANSEN

Pool Sommerhuse Marielyst 13. april 2021 kl. 23.44

AF: JOHN WENNERWALD

Radio Loud 11. april 2021 kl. 22.42

AF: HENRIK TONNESEN

Lokalbanerne er også velfærd! 10. april 2021 kl. 19.49

AF: TOM AHLQVIST

Nedrivningstruede… 08. april 2021 kl. 13.33

AF: LINDA SOMMER

Respekt for Maribo domkirke 05. april 2021 kl. 16.43

Annonce

ANNONCE