Togrude blev knust
Nu er der igen begået hærværk mod tog, der holdt på sporterrænet ved Nakskov Station.
Den seneste anmeldelse fra lokaltogs side var fra weekenden, hvor der blev knust en 150 gange 200 centimeter stor rude i et togsæt.
Hærværket er sket mellem lørdag aften klokken 18 og søndag morgen klokken seks af ukendte personer.
Den knuste rude er bare det seneste hærværk i en efterhånden lang række, som inkludere kast med dåser mod togene, overmaling og smadrede dele.