Ved en skrivebordsafgørelse kan udlændingeminister slå en streg over dansk indfødsret i særlige sager.
En 31-årig kvinde har sagsøgt den danske stat. Hun har fået frataget sit danske statsborgerskab, mens hun har siddet fanget i Al Roj-lejren i Syrien.
Fratagelsen er en administrativ afgørelse, som blev muliggjort af en lov fra 2019. Læs om loven her:
* Reglerne om, hvem der kan opnå dansk statsborgerskab - også kaldet indfødsret - er reguleret i indfødsretsloven. Her fremgår det også, hvordan man kan miste sin indfødsret.
* Det har siden 2002 år været muligt for domstolene at tage den danske indfødsret fra folk. Det er flere gange sket i terrorrelaterede sager, at retten har frakendt den dømte sin danske indfødsret.
* I efteråret 2019 vedtog Folketinget en bestemmelse i udlændingeloven. Den muliggjorde fratagelse af statsborgerskab uden forudgående retssag. Fratagelsen var op til ministeren.
* Formålet med loven var at ramme fremmedkrigere, som opholdt sig i udlandet. Ved at fratage dem statsborgerskabet kunne man undgå at bringe personerne til Danmark og gennemføre en straffesag mod dem.
* Muligheden for administrativ fratagelse af indfødsretten gælder kun, for så vidt den pågældende ikke gøres statsløs. Vedkommende skal altså have dobbelt statsborgerskab eller mulighed for at opnå statsborgerskab i et andet land.
* Selv om fratagelsen sker uden forudgående domstolsprøvelse, kan afgørelsen indbringes for retten. Det skal dog ske inden fire uger efter afgørelsen.
* Udlændinge- og integrationsministeriet har oplyst, at loven er blevet brugt 11 gange indtil nu. Fem af sagerne afventer behandling ved domstolene.
-
En lovændring muliggjorde i 2019, at myndighederne i særlige sager kan tage statsborgerskabet fra folk uden forudgående domstolsprøvelse. Afgørelsen kan efterfølgende indbringes for retten. Den første sag er i disse dage i gang ved Østre Landsret. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
