Vejdirektoratet advarede om kø og forlænget rejsetid.
Efter et uheld i trafikken blev Østjyske Motorvej først på eftermiddagen søndag helt spærret for trafik på en strækning i retning mod Aarhus, oplyser Vejdirektoratet.
Det gjaldt mellem afkørsel 51 til Skanderborg N og motorvejskrydset ved Aarhus.
Vejdirektoratet advarede på Twitter om, at der ville opstå kø, og at rejsetiden ville blive forlænget.
Midt på eftermiddagen oplyser P4 Trafik Midt&Nord, at begge spor atter var farbare.