OPDATERET 12.59: To mænd er kommet til skade ved uheld torsdag morgen
To mænd kom til skade da de i en varevogn kørte op i en skoventreprenør maskine kort efter klokken seks torsdag morgen på Gåbensevej ved Kraghave Møllevej.
Ifølge Lolland-Falster Brandvæsens indsatleder blev de to mænd fastklemte i varebilen ved sammenstødet. Det var derfor nødvendigt for brandvæsnet at skære bilen op, for at kunne hjælpe de tilskadekomne ud.
Chaufføren i varebilen, en 44-årig mand fra Nykøbing blev ifølge politiet kørt til Nykøbing Sygehus, hvor man kunne konstatere, at han havde pådraget sig et brud på hoften ved sammenstødet.
Passageren i varevognen, en 20-årig mand fra Nykøbing, blev fløjet til Rigshospitalet med skader i hovedet. Her har Sydsjælland og Lolland-Falsters politis vagtchef midt på dagen torsdag endnu ikke hørt, hvor omfattende skader den unge mand havde pådraget sig.
Chaufføren på skoventreprenør maskine, en 51-årig mand fra Vordingborg, skulle ifølge politiet ikke været kommet til skade.
Efter ulykken var Gåbensevej spærret i næsten to en halv time, mens redningsmandskab arbejde på stedet. Der blev etableret omkørsel i området, men ulykken skabte specielt i indadgående retning mod Nykøbing meget lang kø.