Annonce
112

Opfordring til piratstreaming udløser samfundstjeneste

Højesteret skærper straffen til 41-årig mand, der opfordrede til og instruerede i brug af "Popcorn Time".

En 41-årig mand skal udføre 120 timers samfundstjeneste, fordi han via en hjemmeside har instrueret folk i at bruge streamingtjenesten "Popcorn Time" til ulovlig streaming af film.

Derudover får han konfiskeret 506.000 kroner.

Det er fem dommere i Højesteret tirsdag nået frem til, efter at sagen har været behandlet i tre retsinstanser. Højesteretsdommerne skærper dermed en straf fra Østre Landsret fra april.

Den 41-årige havde anket dommen til Højesteret, med påstand om at få dommen i sagen ophævet. Han mente nemlig ikke, at anklageskriftet i sagen var tilstrækkelig præcist.

Anklagen gik på medvirken til grov krænkelse af ophavsretten. Ophavsretten krænkede han via en hjemmeside, www.popcorntime.dk, som dels opfordrede til at bruge streamingtjenesten "Popcorn Time" og dels instruerede i brugen af tjenesten.

Tjenesten minder om andre streamingtjenester, for eksempel Netflix og HBO. Dog er der den væsentlige forskel, at "Popcorn Time" er gratis og uden tilladelse baseret på ophavsretligt beskyttet indhold.

Den 41-årige mente, at der i anklageskriftet burde have været anført helt konkrete krænkelser af ophavsretten, for at han skulle kunne dømmes for medvirken.

De mere generelle formuleringer i anklageskriftet mente manden, var i strid med retsplejelovens krav til udformningen af et anklageskrift.

Men i dommen skriver Højesteret, at det er tilstrækkeligt, at krænkelserne er beskrevet mere overordnet.

De fem dommere er også enige om, at den 41-årige med sine instrukser bidrog til, at der skete krænkelser af ophavsretten, og at han var klar over, at der var tale om ulovligheder.

Da sagen i sin tid blev behandlet ved Retten i Odense, nåede retten frem til en dom på seks måneders fængsel, som i udgangspunktet ikke skulle afsones. Hvis altså manden indvilgede i at udføre 120 timers samfundstjeneste.

Den dom blev anket til landsretten, som var enig i, at en betinget dom var passende. Men landsretten mente ikke, at samfundstjeneste var nødvendig. Blot skulle den 41-årige holde sig fra at begå lignende, og så ville han slippe for afsoning.

Men i Højesteret siger dommerne, at der skal være vilkår om samfundstjeneste. Blandt andet er det en skærpende omstændighed, at han har tjent over en halv million kroner på sine handlinger. De penge er med dommen blevet konfiskeret.

Annonce
112

Tre anholdt i Gedser: Narkohund opsnusede kokain

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Annonce
Annonce
112

Tre anholdt i Gedser: Narkohund opsnusede kokain

Guldborgsund

Ekstremt vejr koster kommune mindst 24 millioner kroner

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? 180 tekster barberes ned til 25

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Maribo

Sygdomsforløb satte gang i butiksdrøm: Nu har han slået døren op

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

Guldborgsund

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

"På røven i Nakskov"? - Det kan man godt glemme alt om

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet