cookie-og-privatlivspolitik
Morten Storm levede i seks år et dobbeltliv, hvor han angiveligt var meddeler for PET.
Morten Storm levede i seks år et dobbeltliv, hvor han angiveligt var meddeler for PET.
Foto: Malte Kristiansen/Ritzau Scanpix

112

PET klager over afgørelse om tidligere meddeler

Borgere kan normalt få afgjort, om de har fået en arbejdsskade, men ikke Morten Storm, mener PET.




18. maj 2019 kl. 09:24

Annonce

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, AES, har fastslået, at Morten Storm har fået en arbejdsskade i sit hemmelige virke som PET-agent.

Men i en klage påstår PET, at hverken AES eller andre administrative myndigheder kan afgøre en arbejdsskadesag som Morten Storms, som er baseret på en antagelse om, at en person er eller har været kilde for PET.

Det skriver Jyllands-Posten.

PET vil således fratage Morten Storm den mulighed, som andre borgere har for at få afgjort hos AES, om de har fået en arbejdsskade og er berettiget til godtgørelse, skriver avisen.

AES har afvist PET's krav og fastholder sin oprindelige afgørelse.

Men nu forsøger PET at få afgørelsen ændret i Ankestyrelsen, skriver Jyllands-Posten.

Morten Storm levede i seks år et dobbeltliv.

På overfladen spillede han rollen som fundamentalistisk muslim, men i det skjulte videregav han angiveligt oplysninger om islamistiske miljøer - mod betaling - til Politiets Efterretningstjeneste.

I 2012 afbrød han samarbejdet med PET og stod frem i Jyllands-Posten og fortalte sin historie.

PET har hverken be- eller afkræftet, om Storm var PET-agent.

Det gør tjenesten heller ikke i sin klage over afgørelsen fra AES.

Her fremhæves det i stedet, at man har brug for hemmelige kilder, som ikke må afsløres.

Det kan i yderste tilfælde være forbundet med livsfare, og derfor må "oplysninger, der kan medvirke til at afdække, om en given person fungerer eller har fungeret som kilde for PET" ikke videregives til de sociale myndigheder, skriver PET-chef Finn Borch Andersen i en klage ifølge Jyllands-Posten.

Situationen er uholdbar for både Morten Storm, andre PET-kilder og PET, mener V, S og DF.

- Det her er et rigtigt svært dilemma, siger retsordfører Trine Bramsen (S) til Ritzau.

- På den ene side skal der være en fortrolighed, når PET arbejder med agenter. Det er nødvendigt - også for Danmarks sikkerhed. Men når man på den anden side risikerer, at folk går ned med flaget og pådrager sig alvorlige skader, så har man også et ansvar.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: LARS RASMUSSEN

Solceller omkring Grænge landsby 15. august 2019 kl. 18.53

AF: LEIF A. JENSEN

Stem, som I plejer og… 13. august 2019 kl. 18.53

AF: JOHN WENNERWALD

Den udødelige 11. august 2019 kl. 21.03

AF: LEIF A. JENSEN

Hold kæft, hvor det går,… 08. august 2019 kl. 09.08

AF: JOHN WENNERWALD

Danmark hjælper igen 04. august 2019 kl. 22.54

AF: JOHN WENNERWALD

Farvel til Tullebanen og… 28. juli 2019 kl. 22.04

Annonce