Annonce
112

Paludan må vente til efteråret på ankesag om fængsel

Rasmus Paludan må vente til efteråret med at få afgjort en ankesag, hvor han i byretten blev idømt fængsel. Her ses han foran Købehanvs Byret den 18. februar 2021 i forbindelse med en anden sag, hvor og tidligere folketingsmedlem Mimi Jakobsen har sagsøgt hinanden. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Partistifter har anket sag om ubetinget fængsel. Den blev udsat i januar og ventes først afgjort i september.

Først i begyndelsen af efteråret får stifter af partiet Stram Kurs Rasmus Paludan svar på, hvorvidt han skal afsone en fængselsdom, eller om anklagerne mod ham ikke holder vand.

I Østre Landsret er sagen nemlig sat på programmet i slutningen af august og starten af september, oplyser anklagemyndigheden til Ritzau.

Rasmus Paludan blev i juni ved Retten i Næstved idømt tre måneders fængsel for en række overtrædelser af straffelovens racismeparagraf og for at have krænket en kvindes ære under en demonstration på Nørrebro i København.

Retten bestemte, at den ene måneds fængsel skal afsones, mens resten af straffen gøres betinget. Den skal altså i udgangspunktet ikke afsones.

Den dom valgte Paludan at anke til Østre Landsret, og sagen skulle efter planen have været behandlet i januar. Men den blev udsat, og nu har landsretten fastsat nye datoer, som ligger et godt stykke ude i fremtiden.

- Dommen er ren politisk og afsagt for at sværte mig og Stram Kurs' vælgere til, og jeg har derfor anket den. Der er ingen retspraksis, der tilsiger det her, sagde Paludan til Ritzau efter domsafsigelsen i juni.

Paludan blev også dømt for fire overtrædelser af færdselsloven og for en overtrædelse af databeskyttelsesloven. Så oven i fængselsstraffen kom en bøde på 8500 kroner.

Derudover blev han dømt til at betale en godtgørelse på 30.000 kroner til den kvinde, hvis ære han krænkede.

Paludan var også tiltalt for at have udsat en mands liv for fare, fordi Paludan i sin bil valgte at køre, mens en person lå hen over bilens kølerhjelm.

Retten vurderede imidlertid, at Paludan ikke skulle straffes for dette forhold, fordi Paludan følte sig truet, og fordi hans handling måtte sidestilles med nødværge, selv om han egentlig gik over grænsen for, hvad der normalt må anses som lovligt nødværge.

Ved byretssagen i Næstved gik anklagemyndigheden efter en endnu hårdere dom. Anklager Susanne Bluhm argumenterede dengang for, at straffen burde lyde på fire måneders ubetinget fængsel.

Rasmus Paludans påstand i landsretten er frifindelse. Det var den også i byretten.

Men i teorien kan han risikere en hårdere straf end i byretten, hvis landsretten stadfæster skyldsspørgsmålet og samtidig ser med strengere øjne på strafspørgsmålet.

Paludan er tidligere dømt for overtrædelse af den såkaldte racismeparagraf. I 2019 fik han to ugers betinget fængsel for at fremsætte forhånende udtalelser mod sorte i Sydafrika i en YouTube-video.

Paludan har også selv optrådt som offer i flere straffesager om blandt andet vold og trusler. Senest er en mand idømt fængsel i et år og tre måneder for at få en anden mand til at angribe Rasmus Paludan.

Den anden mand, der blev skudt i benet af politiet ved angrebsforsøget, blev idømt psykiatrisk behandling.

Ud over at være politiker er Rasmus Paludan advokat. I forbindelse med dommen fra Retten i Næstved blev han frakendt retten til at beskæftige sig med straffesager og sager vedrørende fri proces i tre år. Han blev også frakendt kørekortet i et år.

  • Mimi Jakobsen og Rasmus Paludan har sagsøgt hinanden
    Rasmus Paludan må vente til efteråret med at få afgjort en ankesag, hvor han i byretten blev idømt fængsel. Her ses han foran Købehanvs Byret den 18. februar 2021 i forbindelse med en anden sag, hvor og tidligere folketingsmedlem Mimi Jakobsen har sagsøgt hinanden. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

Annonce
Annonce
Lolland

Øget med millioner: Ny uddeler bag stor fremgang

112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

112

Tre anholdt: Narkohunden Alfa opsnusede et halvt kilo kokain

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Guldborgsund

Ekstremt vejr koster kommune mindst 24 millioner kroner

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Annonce
Annonce
Maribo

Sygdomsforløb satte gang i butiksdrøm: Nu har han slået døren op

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum