Annonce
112

Partiformand tiltalt i sag om asylspray: Den var et symbol

Da fire medlemmer af Danskernes Parti for to år siden delte såkaldte asylsprays ud, var det for at sætte fokus på to centrale emner for partiet. At migranter burde blive udvist, mens pebersprays burde lovliggøres. Foto: Nils Meilvang/arkiv/Ritzau Scanpix

Danskernes Parti delte såkaldte asylsprays ud i 2016. Anklager ønsker 40 dages betinget fængsel til formand.

Da det indvandrerkritiske Danskernes Parti i 2016 købte omkring 100 hårsprays og skrev "Asylspray" på dem, var partiformanden særligt opmærksom på ikke at hænge én bestemt gruppe ud.

Det forklarer Daniel Stokholm, tidligere Carlsen, i Retten i Sønderborg, hvor han sammen med tre andre mænd er tiltalt efter straffelovens paragraf 266b, populært kaldet racismeparagraffen.

- Jeg har personligt haft nogle erfaringer med anklagemyndigheden, og jeg er klar over, at man skal formulere sig på en bestemt måde.

- Man overvejer, hvordan man skal formulere sig, når man skriver politisk materiale, der er systemkritisk, siger Stokholm tirsdag i retten.

Man må ikke true, nedværdige eller forhåne bestemte grupper, og derfor valgte Stokholm blandt andet at bruge det brede begreb "migranter" i en kampagnevideo samt på sedler og sprays.

- Vil du hellere være tryg uden spray? Migranterne, der er kommet til Danmark under dække af at være "flygtninge", har forulempet danske piger og skabt utryghed, stod der på klistermærker på de mange sprays.

Hvis der kun tales om migranter, er det en for bredt defineret gruppe, til at det kan straffes efter paragraffen. Anklageren argumenterer dog i retten for, at det var målrettet folk fra Mellemøsten.

Efter at en video med samme budskab som klistermærkerne blev lagt op på internettet, gik de fire mænd på gågaden i Haderslev 24. september 2016.

I en time delte de lyserøde hårsprays med de politiske budskaber ud og fortalte, at partiet mente, at migranter skabte sikkerhedsproblemer i landet, og at de burde udvises. Desuden burde pebersprays være lovlige.

De punkter ville partiet arbejde for, såfremt det blev valgt ind i Folketinget.

Stokholm gik selv på gågaden i Thisted fem dage senere og gentog begivenheden.

Mændene er tiltalt for at have brudt våbenloven ved at være i besiddelse af hårlakken med henblik på selvforsvar.

De fremhæver i retten, at de ikke selv ville bruge den og aldrig opfordrede andre til det. Den var ment som et symbol på deres politik.

Mens anklagemyndigheden går efter en bødestraf til tre af mændene, er sagen en anden for den tidligere partiformand.

Han har nemlig ifølge anklageren forsøgt at udbrede propaganda, hvilket er en skærpende omstændighed.

Derfor går senioranklager Jannie Dahl Nøhr efter 40 dages betinget fængsel til Daniel Stokholm.

- Jeg lægger vægt på grovheden, at det blev delt i vid kreds og med formål om at påvirke meningsdannelsen, siger anklageren i retten.

Alle mændene erkender, at de delte hårsprays ud, men de nægter at have overtrådt loven.

Retten ventes af afsige dom mandag klokken 12.

  • Daniel Carlsen trækker sig og Danskernes Parti nedlægges
    Da fire medlemmer af Danskernes Parti for to år siden delte såkaldte asylsprays ud, var det for at sætte fokus på to centrale emner for partiet. At migranter burde blive udvist, mens pebersprays burde lovliggøres. Foto: Nils Meilvang/arkiv/Ritzau Scanpix
Annonce
112

15-årig fremstillet i retten efter overfald: Her er afgørelsen

112

Rystet far om redningskvinde: - Vi er hende meget taknemmelig

Annonce
Annonce
Guldborgsund

For første gang: Nu kan du gå i dronningens fodspor

112

15-årig fremstillet i retten efter overfald: Her er afgørelsen

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

112

Rystet far om redningskvinde: - Vi er hende meget taknemmelig

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

112

Nye detaljer: Overfaldet to gange - ikke under 13 spark

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Guldborgsund

Velkendt navn gør comeback som hoteldirektør på Lolland

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Annonce
Annonce
112

Hunde redder kvinde fra kraftig brand

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

112

Efter voldsomt overfald: Politiet kommer med nyt om 15-årig drengs tilstand

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt