cookie-og-privatlivspolitik
Det var her i sommerhusområdet Ore Strandpark, at politiet for et år siden fandt fire ulovlige skydevåben.
Det var her i sommerhusområdet Ore Strandpark, at politiet for et år siden fandt fire ulovlige skydevåben.
Foto: Anders Knudsen/arkiv

112

Pensionist fik 11 måneder i fængsel for skydevåben

Retten afviste forklaringer om hvorfor dømte havde våben uden våbentilladelse.




15. januar 2022 kl. 16:00 Af Bjarne Arildsen

FAKTA
Den 64-årige mand blev 2. marts 2021 idømt en betinget dom på 50 dages fængsel og tilhørende samfundstjeneste.
Dommen fik han for i november 2020 at have slået sin tidligere nabo ned bag huset, hvor hans søn og svigerdatter bor.
Dengang sagde han og hans søn, at kvinden var røget på ham, men det afviste hun selv og et andet vidne. Retten dømte ham derfor.

STUBBEKØBING En førtidspensionist fra Stubbekøbing er blevet idømt 11 måneders ubetinget fængsel, fordi han har opbevaret fire skydevåben i sit sommerhus.

Det bestemte Retten i Nykøbing torsdag, da manden, der er 64 år, blev fundet skyldig i ulovlig våbenbesiddelse samt i besiddelse af hash.

Domsmandsretten var enige om afgørelsen, som manden og hans forsvarer nu overvejer, om de skal anke til Østre Landsret.


Ransagning

1. februar sidste år foretog to politifolk en ransagning af mandens sommerhus i Ore Strandpark.

Her fandt man tre haglgeværer, der lå i en taske. Det ene havde fået en del af løbet savet af.

Annonce

Indsvøbt i plastik var der også en salonriffel, og i en æske lå en samling af patroner til våbnene.

Alle fire våben var ældre og slidt. To af dem har politiets teknikere undersøgt, og de var i stand til at skyde, mente teknikerne.

Desuden fandt betjentene i en skuffe tre kanonslag, og i en fryser lå i alt 168 gram hash.


Samme dag

Manden forklarede, at de tre haglgeværer var hans. Tidligere havde han gået på jagt, men siden 2015 har han ikke betalt for at få fornyet sit jagttegn.

- Våbnene stod i et våbenskab hos en kammerat. Men han er død, og konen sagde, at jeg skulle komme og hente dem, forklarede den 64-årige i retten.

Annonce

Samtidig fjernede han en salonriffel, som tilhørte den afdøde, samt ammunitionen til våbnene.

Han tog våbnene, der ikke er registreret, med til sit hjem, hvor han ville destruere dem og derefter smide dem i Grønsund.

- Jeg hentede de fire våben den selvsamme dag, som politiet kom, fortalte han i retten.

Han ville i øvrigt ikke oplyse noget som helst om sin afdøde kammerat eller dennes kone.

Hvad angik hashen sagde han, at den havde ligget i hans fryser i flere år.

Annonce

Frikendt for hærværk

Den 64-årige var også tiltalt for fem tilfælde af hærværk mod en tidligere nabos bil.

Naboen, en kvinde, boede ved siden af hans søn og svigerdatter i Grønnegade. Kvinden har følt sig meget chikaneret af manden og er siden flyttet fra byen.

I november-december 2020 anmeldte hun flere gange, at dæk på hendes bil var blevet punkteret.

I samme periode blev hun slået ned af manden, som i marts 2021 fik en betinget dom for vold mod hende. Han har også fået et tilhold mod at nærme sig hende.

Den 64-årige har afvist, at han har begået hærværk mod hendes bil.

Annonce

Retten fandt heller ikke, at der var beviser for, at han stod bag hærværket, og frifandt ham for dette.


Skærpende

Han mente også, at han lovligt var i besiddelse af de tre haglgeværer, men det fandt retten ikke.

- Våbnene var ikke registreret, som de skulle, så 1. februar sidste år opfyldte du ikke betingelserne for lovlig våbenbesiddelse, sagde en enig domsmandsret til manden.

Desuden fandt man det skærpende, at et af de tre haglgeværer var afkortet.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: PER HØYEM

Vindmøller og Power-to-x anlæg 14. januar 2022 kl. 00.23

AF: PER HØYEM

Leo Christensen og Vindmøller 09. januar 2022 kl. 11.48

AF: PER THOMSEN

Aotocampere Stubbekøbing 23. december 2021 kl. 18.41

AF: PER HØYEM

Power-to-x- anlæg og Vindmøller 23. december 2021 kl. 15.16

AF: PER HØYEM

Tine Vinther Clausen 21. december 2021 kl. 19.39

AF: MARIA SCHOUW NIELSEN

Specialskolen Lolland - er… 18. december 2021 kl. 19.56

Annonce

ANNONCE