Annonce
112

Peter Madsen overfaldet af ung medfange

Peter Madsen har ifølge politiet fået en skade i ansigtet efter et sammenstød med en anden indsat. Foto: Ida Guldbaek/Ritzau Scanpix

Peter Madsen vil væk fra Storstrøm Fængsel på Falster.

Den drabsdømte Peter Madsen blev forleden overfaldet af en anden indsat i Storstrøm Fængsel. Det oplyser Madsens forsvarer i en sms til Ritzau.

- Jeg kan bekræfte, at min klient blev overfaldet i onsdags. Han er efter omstændighederne o.k. Sagen undersøges af politiet, skriver advokat Betina Hald Engmark i beskeden.

Allerede torsdag skrev Folketidende, at en 18-årig fange var blevet sigtet for vold mod en anden indsat, og at offeret var en mand på 47 år.

Hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har man endnu ikke ønsket at bekræfte, at der er tale om den netop 47-årige ubådsbygger.

Dog oplyser politiinspektør Kim Kliver, at overfaldet har fundet sted, og at det skete onsdag aften i forbindelse med samkvem med en anden indsat.

- Der har været en episode, hvor to indsatte har været oppe at slås. Den ene har tildelt et slag i ansigtet, og den 47-årige har som følge heraf været kortvarigt på hospitalet, siger Kim Kliver til B.T.

Han fortæller, at volden ikke har en sådan karakter, at der var grundlag for at fremstille den 18-årige i grundlovsforhør.

Politiet har en idé om, hvad motivet til overfaldet er, men heller ikke det ønsker Kim Kliver at dele med offentligheden.

Fredag oplyser Betina Hald Engmark til flere medier, at hun gennem flere måneder har forsøgt at få Madsen flyttet fra Storstrøm Fængsel på Falster.

Ønsket er en afsoning i Herstedvester Fængsel, hvis speciale er at håndtere fanger med behov for psykologisk eller psykiatrisk behandling.

- Der er en forventning om, at Herstedvester er det rigtige sted i en situation, hvor man er dømt for det, min klient er dømt for, siger advokaten til Ekstra Bladet.

Også Kim Østerbye, formand for Fængselsforbundet, mener, at Storstrøm Fængsel måske er det forkerte sted for Peter Madsen.

- Sådan som jeg kan læse mig til, så har han en så særegen personlighed og har i et eller andet omfang en fuldkommen benægtelse af sin situation, der gør, at han skiller sig for meget ud i det miljø, hvor det er den stærkeste, der bestemmer, siger han til Ekstra Bladet.

De fleste indsatte i Herstedvester Fængsel har forstyrrelser i personlighedsstruktur og adfærd, og mange er dømt for drab, herunder seksualdrab på børn og drab på egne børn.

Den seneste opgørelse over fængslets indsatte viser, at 35 er idømt forvaring, mens 12 afsoner en livstidsstraf.

Fredag er det præcis et år siden, at Madsen og den svenske journalist Kim Wall sejlede ud på Øresund i den hjemmebyggede ubåd "UC3 Nautilus".

På turen bandt, mishandlede, dræbte og parterede ubådskaptajnen sin svenske passager, fastslog Københavns Byret tidligere i år. Straffen lød på fængsel på livstid.

Selv om Madsen har nægtet sig skyldig, har han valgt at acceptere byrettens afgørelse om, at han er skyldig. Dog har han valgt at anke sanktionen til Østre Landsret i håbet om en tidsbestemt straf.

Ankesagen behandles over tre dage i september.

  • Prosecutor found for Peter Madsen appeal case
    Peter Madsen har ifølge politiet fået en skade i ansigtet efter et sammenstød med en anden indsat. Foto: Ida Guldbaek/Ritzau Scanpix
Annonce
112

"Vi ved godt, at der engang imellem sker noget ved banegården"

112

15-årig fremstillet i retten efter overfald: Her er afgørelsen

Annonce
Annonce
Lolland

Minister i vildrede: "Hvad er det, Lolland vil?"

Guldborgsund

Brand i ejendom: - Den var godt udviklet, da vi ankom

Lolland

Frygter for idyllen: Overraskede, kede af det og indignerede

Indland

Forventer flere kraftige brag omkring udbrændt Børsen

Guldborgsund

Camillas umulige kamp: 300 har takket nej

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Sport

Jakob Larsen efter afklapsning: - Det blev mere grimt end nødvendigt

Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Annonce
Annonce
Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken