Annonce
112

Politi får brugbare tip i jagt på gerningsmand bag skud

En 39-årig mand er søndag formiddag i kritisk tilstand efter skudepisode lørdag. Politi søger gerningsmand.

12 timer efter at der blev affyret skud i en vandpibecafé på Frederiksberg, har politiet fået "en del brugbare tip" fra borgere i jagten på gerningsmanden.

Det fortæller politiinspektør Rasmus Bernt Skovsgaard fra Københavns Politi søndag formiddag.

- Jeg kan ikke komme nærmere ind på henvendelsernes karakter, siger han og vil altså ikke sige, om der nævnes navne på mulige gerningsmænd, eller hvordan politiet kan komme videre som følge af henvendelserne.

- De ting holder vi lidt ind til kroppen i øjeblikket, siger Rasmus Bernt Skovsgaard.

Ifølge politiinspektøren har efterforskere siddet natten igennem for at se på og arbejde videre med de tip, politiet har fået.

Politiet arbejder søndag ud fra, at kun en enkelt mand gik ind på vandpibecaféen og skød en 39-årig mand med et skud i hoved-halsregionen.

Om han blev skudt forfra eller bagfra, og om det var på klos hold eller ej, kan politiinspektøren endnu ikke svare på.

Det skete omkring klokken 21.30 i vandpibecaféen på Åboulevard 39, der ligger lige i skellet mellem Frederiksberg og Nørrebro.

Der var fire-seks personer indenfor, da skuddet faldt, og politiet er søndag formiddag ved at opklare, om de kender den 39-årige, der blev skudt.

Skudofferet er søndag stadig i kritisk tilstand.

Københavns Politi arbejder ud fra en teori om, at det var én mand, som kom ind på vandpibecaféen og affyrede skuddet. Det kan dog ikke udelukkes, at der har været flere personer inde over eksempelvis planlægning af episoden.

- Det er det, vidneforklaringer skal kortlægge, og det arbejdes der på højtryk på i øjeblikket, siger Rasmus Bernt Skovsgaard.

Den formodede gerningsmand beskrives som en ung mand med fuldskæg og mørkt hår, cirka 175 centimeter høj.

Han bar ifølge politiet mørkt tøj, sort jakke, sorte eller blå bukser, sorte sko og handsker og et sort mundbind.

- Vi vil selvfølgelig rigtig gerne have flere henvendelser. Så har man været i området omkring gerningstidspunktet, eller har man på anden vis informationer, som man mener, politiet skal bruge, så ring 114 eller tag fat i politiet i området, siger politiinspektøren søndag.

Politiet kan søndag formiddag ikke oplyse mandens nationalitet.

Skudepisoden er den tredje på lige så mange dage i hovedstadsområdet. De to første - på Nørrebro i København og i Islev i Rødovre Kommune - havde dødelig udgang.

Annonce
112

15-årig overfaldet: Fire personer anholdt

112

Stoppet med slagvåben og pistoler i bilen

Annonce
Annonce
112

15-årig overfaldet: Fire personer anholdt

112

Stoppet med slagvåben og pistoler i bilen

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Guldborgsund

Jyder tabte i Højesteret: Guldborgsund Kommune vinder strid om millioner

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

112

National politienhed ransager på Falster: Sag af særlig grov karakter

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt

Lolland

Rundt på gulvet over stor donation

Sport

Maribo-dreng skifter til dansk traditionsklub

Lokal nyt

Efter slagteri-lukning: Frygter at lokale svineavlere stopper

Annonce
Annonce
Lolland

Stor åbningsfest: - Jeg skal bare købe toiletpapir

Indland

Afspærringer omkring Børsen opretholdes indtil mandag morgen

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Lolland

Kæmper mod tiden: Snart kan drømmen blive knust

Indland

Boligmarkedet er stadig på lavt blus efter marts-fremgang

112

Blev opdaget: Solgte narko på byens torv midt om dagen