Annonce
112

Politi finder ved tilfælde ti kilo narko efter villaindbrud

En bil blev ransaget efter indbrud i sjællandsk villa. I bilen var ti kilo amfetamin, skunk og en kniv.

Det er sjældent, at man falder over kilovis af narko ved en tilfældighed.

Men det var tilfældet for betjente ved Midt- og Vestsjællands Politi, da de tirsdag rykkede ud for at undersøge et indbrud i en villa.

Det fremgår af politikredsens døgnrapport.

Kort før klokken 09 om morgenen modtog politiet en anmeldelse om, at der var blevet brudt ind i et hus på Tessebøllevej i Herfølge. Huset var gennemrodet, og en Playstation 4 var væk.

Gerningsstedet blev undersøgt, og i forbindelse med efterforskningen af sagen fik politiet at vide, at en lille sølvgrå personbil var blevet set i forbindelse med indbruddet. I bilen sad to mænd.

Betjentene kørte en tur i området, og nær Tessebøllevej holdt en bil parkeret, der passede på beskrivelsen.

Ejeren, en 34-årig mand, har ifølge politiet begået berigelseskriminalitet før.

De opsøgte manden, som var i en af sine venners hjem i Herfølge, og besluttede herefter at ransage den sølvgrå bil. Det er her, politiet formentlig har spærret øjnene op.

I bilen lå nemlig en stor mængde hvidt pulver, en pose skunk og en ulovlig kniv. En undersøgelse af pulveret har vist, at der var tale om lidt mere end ti kilo amfetamin.

Bilejerens ven, en 41-årig mand, kom kort efter hjem. Han og den 34-årige blev sigtet for at have haft narkoen med henblik på videresalg.

Yderligere patruljer og en narkohund blev tilkaldt, og mændenes hjem blev ransaget. På adressen i Herfølge fandt politiet endnu mere narkotika og ting, som ifølge politiet bruges til at pakke og opblande amfetamin.

Også en machete blev fundet.

Til gengæld gjorde politiet ingen fund på den 34-åriges adresse i Greve Kommune.

Begge mænd har onsdag været fremstillet for en dommer, som har vurderet, at de skal varetægtsfængsles. De er fængslet til 12. november.

Døgnrapport på politiets hjemmeside
Annonce
112

Klip og bøder på Vestlolland

112

Truet af ekskæreste: "Jeg slår dig ihjel"

Annonce
Annonce
Lolland

Trækker stikket: Vil opløser sig selv midt i jubilæumsåret

112

Truet af ekskæreste: "Jeg slår dig ihjel"

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

112

Klip og bøder på Vestlolland

Lolland

Fjerner alle skraldespande

Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster

Guldborgsund

Jubler over Marys besøg: En kæmpe fornøjelse

Udland

Mand med alkoholskabende krop frifundet for spritkørsel

Erhverv

Lokal hæder til danmarksmesterskaberne

Erhverv

Vendt på en tallerken: Butikkerne forventer ikke prisfald alligevel

Falster

Mark O's nye eventyr tog dem på sengen: "Gud, der er mange"

Indland

Beredskab tilbage ved Børsen efter gløder blussede op over natten

112

Søstre fra Levakovic-familie idømmes fængsel for at svindle ældre

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Dronningen om sin gåtur på Falster: - Det var lidt usædvanligt

Indland

Danskernes arbejdsglæde slår rekord

Udland

Tv-tårn brækker over i ukrainsk storby efter muligt angreb

Guldborgsund

Her sker det: Dronningen indvier vandrerute på Falster

Lolland

Babydrabssagen: Nu er det op til nævningerne og dommerne

Guldborgsund

Se billederne: Dronning Mary på besøg på Falster

112

Kørte spritstiv i lånt bil: Så blev den taget