Forsøgte at overfalde kvinde og voldtage hende.
En kvinde var i tirsdags klokken 14.30 udsat for et forsøg på voldtægt, da hun var ude at løbe på Hestehavevej ved Kidnakken i Maribo. Politiet oplyser ikke præcis, hvor på stien overfaldet skulle have fundet sted.
På stien forsøgte en mand at overmandede hende. Kvinden fik dog held til at kæmpe sig fri og løbe væk.
Politiet søger i den forbindelse en mand, som beskrives som 24-26 år, spinkel, anden etnisk herkomst end dansk, sorte skægstubbe, sort hår, der var kort i siden og med hestehale på cirka 10 cm. Han var iført grå cowboybukser, der var flænsede med dødningehoved motiv, sort jakke eller vest med dødningehoved.
Politiet hører gerne fra vidner eller fra folk, der har oplysninger til sagen på telefon 114.