Andre tjenester
Vi har observeret, at du har installeret en adblocker. Vi kan derfor ikke vise dig vores annoncer. Det er vi rigtig kede af, da indtægterne fra annonceringen er med til at vi på daglig basis kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.
Vi håber derfor, at du i din adblocker, vil tillade visning af annoncer fra folketidende.dk. Selvom du tilføjer folketidende.dk, vil du stadig undgå reklamer fra andre sites.
Klik på dit adblock ikon i browseren. Tilføj domænet folketidende.dk under tilladte domæner. Næste gang du besøger os vil reklamerne kunne vises.
Tak for hjælpen og god læselyst!
Lolland-Falsters Folketidende
OPDATERET 19.25: Politiet har anholdt en person i forbindelse med drabssagen ved Holeby.
Politiet har anholdt en person i det, der efterforskes som en drabssag fra Nøbøllevej ved Holeby.
I en pressemeddelelse, som blev sendt ud fredag aften klokken 19.20, oplyser politiet, at en mand i 50'erne er blevet skuddræbt, og en anden mand - ligeledes i 50'erne - er blevet anholdt og sigtet for drabet.
Det er en kombination af politiets efterforskning, afhøringer og indledende tekniske undersøgelser, der leder frem til konklusionen om skuddrabet og anholdelsen af en mand.
Den anholdte fremstilles i grundlovsforhør ved Retten i Næstved i morgen lørdag klokken 10. Det oplyser politikommissær Marianne Roed fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til folketidende.dk.
Ifølge pressemeddelelsen er drabet sket på en landbrugsejendom på Lolland, efter alt at dømme på den ejendom på Nøbøllevej, som politiet har haft spærret af det meste af dagen.
Politiet kan endnu ikke sige noget om motivet til drabet.
Politiet fik en anmeldelse i sagen klokken 11.07, og siden er man rykket "massivt" ud, som det hedder i politisprog, med blandt andet hunde og teknikere.
Ifølge ekstrabladet.dk er det en stor del af ejendommen Nøbøllegård, der er afspærret, og politiet undersøger ifølge mediet også steder på markerne omkring ejendommen.
- Politiet har vel afspærret cirka halvdelen af området, og der er flere konkrete lokaliteter de undersøger, siger Niels Jørn Wibholm, der ejer Nøbøllegård, til ekstrabladet.dk.
Derudover ved han ikke meget om, hvad der foregår, fortæller han.
KOMMENTARER