Annonce
112

Politiassistent får dagbøder for krænkelse af privates ret

Vestre Landsret har idømt en politiassistent dagbøder for at krænke privates ret. Men han blev frifundet for flere tilfælde af embedsmisbrug. Foto: Henning Bagger/arkiv/Ritzau Scanpix

En politiassistent er blevet frifundet for embedsmisbrug, men er dømt for at krænke privates ret.

En politiassistent fra Midt- og Vestjyllands Politi er onsdag i Vestre Landsret blevet idømt 8 dagbøder à 250 kroner for at krænke privates ret.

Den 41-årige var tiltalt for i flere tilfælde at have misbrugt sin stilling i en kontrovers med to unge mænd fra Viborg, som flere gange har været i konflikt med politiet.

Politimanden mente, at de to mænd havde indrykket en falsk sexannonce i hans navn. Han anmeldte derfor de to mænd til politiet, samtidig med at han opfordrede kollegerne til at holde skarpt øje med dem.

- Jeg giver kage, hver gang nogen snupper en af de to spasmagere for en ulovlighed, uanset om det er §54, euf, gået over for rødt lys eller andet. God fornøjelse (smiley), skrev manden i en e-mail til sine kolleger.

Han kom også med en anden opfordring i en e-mail til en kollega:

- Der skal ransages og visiteres helt i bund oralt, analt samt i urinrøret.

Anklagen gik på, at politiassistenten havde misbrugt sin stilling dels ved at opfordre kollegerne til at rette særligt fokus på de to mænd, dels ved at han havde foretaget en række opslag på de to mænd i politiets registre.

Men politiassistenten fastholdt, at opfordringen til kollegerne ikke havde nogen sammenhæng med den sag, han selv havde kørende mod de to mænd.

Opfordringen var udelukkende baseret på, at de to mænd tidligere havde vist sig i besiddelse af narko, sagde han.

Han sagde også, at ordene om de omfattende kropslige undersøgelser ikke skulle tages for pålydende.

- Det lyder rigtig grimt, hvis man tager det bogstaveligt, forklarede han i byretten.

- Men det var ment som en joke. Der er en frisk tone imellem os. Det er nu engang den jargon, vi har på holdet.

I byretten blev politiassistenten frifundet for samtlige forhold.

Men Vestre Landsret finder ham skyldig i krænkelse af privates ret, da han bevidst valgte at stoppe en af de to mænd og visitere ham, da en ung betjent skulle oplæres i at skrive sager om narkokørsel.

Det er nu op til Rigspolitiet at afgøre, om politiassistenten kan fortsætte som betjent efter dommen.

  • Vestre Landsret i Viborg
    Vestre Landsret har idømt en politiassistent dagbøder for at krænke privates ret. Men han blev frifundet for flere tilfælde af embedsmisbrug. Foto: Henning Bagger/arkiv/Ritzau Scanpix
Annonce
112

"Vi ved godt, at der engang imellem sker noget ved banegården"

112

15-årig fremstillet i retten efter overfald: Her er afgørelsen

Annonce
Annonce
Nykøbing

Pryglet ud af Aarhus: Ny øretæve til NFC

Lokal nyt

Alt for våde marker: De er ærgerlige og frustrerede

Lokal nyt

Krævede syv års arbejde: Nu er det endelig klar

Sport

Claus Jensen: Vi skal lære af de her perioder

Lolland

Minister i vildrede: "Hvad er det, Lolland vil?"

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Sport

Afklapsning på banen: Men Birgit, Jessica, Tine og Trine var med til rekordens aften

Guldborgsund

Brand i ejendom: - Den var godt udviklet, da vi ankom

Lolland

Frygter for idyllen: Overraskede, kede af det og indignerede

Sport

Jakob Larsen efter afklapsning: - Det blev mere grimt end nødvendigt

Erhverv

Nyt stort underskud i Coop: 717 millioner i minus!

Indland

Forventer flere kraftige brag omkring udbrændt Børsen

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Guldborgsund

Camillas umulige kamp: 300 har takket nej

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Annonce
Annonce
Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt