cookie-og-privatlivspolitik
Under en biljagt på Amager påkørte en 29-årig mand flere politibiler. På et tidspunkt følte en betjent sig så truet, at han affyrede flere skud mod bilens ene fordæk.
Under en biljagt på Amager påkørte en 29-årig mand flere politibiler. På et tidspunkt følte en betjent sig så truet, at han affyrede flere skud mod bilens ene fordæk.
Foto: Mathias Øgendal/Ritzau Scanpix

112

Politiet affyrer skud mod bil i Ørestad

Under en biljagt på Amager affyrede politiet torsdag skud mod en bil. Føreren blev ikke ramt og er anholdt.




06. december 2018 kl. 18:47

Annonce

En biljagt på Amager endte tidligt torsdag aften med, at politiet skød mod en bil i Ørestad.

- En bil kørte over en længere strækning i nødsporet på Amagermotorvejen, og en patrulje forsøgte at bringe den til standsning, fortæller vagtchef Henrik Brix.

Men den 29-årige fører af bilen ville ikke tale med politiet og forsøgte at stikke af. Derefter fulgte en biljagt hen over Amager, hvor den flygtende bil blandt andet påkørte flere politibiler.

I en rundkørsel på Ørestads Boulevard ved DR Byen forsøgte politiet at spærre vejen for bilistens videre flugt.

Han så dog ikke ud til at ville standse, og det fik en betjent til at trække sin pistol og skyde mod bilens fordæk.

- Der er tale om flere skud, men jeg ved ikke hvor mange, siger vagtchefen.

Bilisten fortsætter sin flugt, men bliver kort efter standset og anholdt på Amager Boulevard.

- Føreren af bilen er ikke ramt, og det ser umiddelbart ikke ud til, at bilen er ramt, men den er nu bragt ind til nærmere undersøgelse, siger Henrik Brix.

Det er uklart, hvorfor den 29-årige var så uvillig til at tale med politiet.

- Han kørte ganske vist i et uindregistreret køretøj. Men vi har ikke fundet noget i køretøjet, der skulle få ham til at stikke af. Hverken tyvekoster, våben, narko eller andet, siger vagtchefen.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: JOHN WENNERWALD

Økonomisk uansvarligt 09. december 2018 kl. 20.43

AF: PER BERNER

Præstegården i Rødby 09. december 2018 kl. 16.45

AF: VALDEMAR HVIDBERG ALBAN

Afviste kriminelle… 08. december 2018 kl. 18.32

AF: JOHN WENNERWALD

Regionen mangler læger 02. december 2018 kl. 22.45

AF: JOHN WENNERWALD

Danmarks pensionister 25. november 2018 kl. 21.48

AF: PER JOHANNES ESKILDSEN

Fluer & Folkeslag 24. november 2018 kl. 22.29

Annonce