Annonce
112

Politiet får kritik af efterforskning i Emilie Meng-sagen

Anden juledag 2016 blev der holdt en mindehøjtidelighed i Korsør for Emilie Meng. Hendes lig var netop blevet fundet på Midtsjælland. Hun havde været udsat for en forbrydelse, oplyste politiet. (Arkivfoto) Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Efter tre år blev vidne afhørt, da TV 2 rettede henvendelse til politiet. Overvågningsfilm blev ikke sikret.

Godt tre år efter drabet på gymnasieeleven Emilie Meng har politiet fortsat ikke opnået et gennembrud i sagen, og efterforskningen udsættes igen for kritik.

Et vidne oplyser til TV 2, at han oprindeligt kontaktede politiet flere gange, fordi han kørte rundt i Korsør næsten samtidig med, at pigen var ankommet til stationen i Korsør tidligt om morgenen 10. juli 2016. Imidlertid blev han ikke afhørt.

Han medvirker i en udsendelse, som tv-stationen bringer på torsdag. Først da TV 2 spurgte politiet om årsagen til den manglende afhøring, blev han opsøgt af politiet og afhørt, skriver TV 2 søndag.

Forløbet kritiseres af advokat Mai-Britt Storm Thygesen. Hun er bistandsadvokat for pigens mor og stedfar.

- Det bliver jeg da rystet over at høre. Hvis en mand har været på det sted klokken fire om morgenen, hvor der ikke er mange, der er, så er det vigtigt, siger advokaten.

Hun undrer sig også over, at politiet ikke straks i efterforskningen indhentede overvågningsfilm fra en McDonalds i Slagelse. Her spiste Emilie Meng og hendes veninder efter en bytur, inden de rejste med toget til Korsør. Filmen eksisterer ikke længere, idet den slettes efter 30 dage.

- Det er jo børnelærdom, at når en person forsvinder, så er sporene stærkest i starten, siger advokat Mai-Britt Storm Thygesen ifølge TV 2.

Liget af Emilie Meng blev fundet i julen 2016 i en sø ved Regnemarks Bakke nær Borup, altså mere end fem måneder efter hendes forsvinden i Korsør. Hun blev 17 år.

Til BT har advokaten tidligere fortalt, at politiets undersøgelser i begyndelsen var påvirket af ferie.

- Der var ikke alle de ressourcer, der skulle være, og der var også et forholdsvist skiftende mandskab i forhold til, hvem der stod og havde førerhatten på, har Mai-Britt Storm Thygesen sagt.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har ikke ønsket at kommentere kritikken overfor TV 2. Til BT sagde politiinspektør Kim Kliver dog i 2017, at der formentlig blev begået nogle fodfejl i begyndelsen af efterforskningen.

- Indledningsvist har der været en kaosfase, fordi man skulle finde sine ben at stå på i forhold til, hvilken type sag det var. Og det ville være forkert at sige, at politiet i sådan en kaosfase ikke begår fodfejl. Det gør vi, sagde Kim Kliver.

Efterforskningen kan muligvis også være blevet ramt af en mere generel it-fejl i politiet. Den betød, at såkaldte teleoplysninger har været mangelfulde.

  • Pige på 17 år blev dræbt
    Anden juledag 2016 blev der holdt en mindehøjtidelighed i Korsør for Emilie Meng. Hendes lig var netop blevet fundet på Midtsjælland. Hun havde været udsat for en forbrydelse, oplyste politiet. (Arkivfoto) Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

Annonce
Annonce
Lolland

Øget med millioner: Ny uddeler bag stor fremgang

112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

112

Tre anholdt: Narkohunden Alfa opsnusede et halvt kilo kokain

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Guldborgsund

Ekstremt vejr koster kommune mindst 24 millioner kroner

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Annonce
Annonce
Maribo

Sygdomsforløb satte gang i butiksdrøm: Nu har han slået døren op

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum