cookie-og-privatlivspolitik
Politiets teknikere var søndag blandt andet i aktion på Følfodvej i Tårnby. (Arkivfoto)
Politiets teknikere var søndag blandt andet i aktion på Følfodvej i Tårnby. (Arkivfoto)
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

112

Politiet finder 200 kilo sprængstof i skur på Amager

Politiet kalder sprængstoffund historisk. To mænd er fængslet. Forbindelse til Sverige efterforskes.




19. april 2021 kl. 10:44 Af Ritzau

Omkring 200 kilo sprængstof med to tændsatser er blevet fundet i et redskabsskur på Amager under en aktion søndag.

To mænd er mandag blevet fremstillet i et grundlovsforhør i Dommervagten i Københavns Byret med krav om varetægtsfængsling. De nægter sig skyldige.

Mændene, der er henholdsvis 54 og 21 år, er sigtet for besiddelse af sprængstoffet under særligt skærpende omstændigheder.

Politiet mener, at opbevaringen er sket i forståelse mellem de to, og at der er flere medgerningsmænd, som endnu ikke er identificeret. Det fremgår af sigtelsen, der blev læst op i Dommervagten mandag formiddag.

Grundlovsforhøret foregår bag lukkede døre af hensyn til det stadie, som politiets efterforskning er på, lød det fra dommeren. Det er dermed kun sigtelsen, der er blevet oplyst for offentligheden.

Annonce

Det er uvist, hvor længe politiet mener, de to har været i besiddelse af den store mængde sprængstof, ligesom det er uvist, hvilket sprængstof der er tale om.

Der er dog tale om et sjældent stort fund, udtaler politiinspektør Henrik Andersen i en pressemeddelelse.

- Vi har beslaglagt en historisk stor mængde sprængstof, som vi selvfølgelig er meget lettede over, ikke længere er i kriminelle hænder, udtaler han.

- Der har ikke umiddelbart været en fare for naboer til det sted, sprængstoffet blev opbevaret, men sådan noget ligger man jo ikke inde med for sjov, siger han.

Mængden er mere præcist opgjort til 206,4 kilo.

Annonce

Efterforskningen har ikke stået på i lang tid, oplyser politiinspektøren til Ritzau.

- Det er oplysninger, vi kom i besiddelse af for nogle få dage siden, og som vi har arbejdet intenst med siden, siger han.

Et par tilhørere var mødt op for at følge grundlovsforhøret. De var ankommet på motorcykler, og den ene havde en stor tatovering på halsen.

Inden de to sigtede trådte ind i Dommervagten, fik tilhørerne af en vagt besked på, at de kun var der for at lytte - ikke kommunikere.

Det var søndag eftermiddag, at politiet blev set i en aktion på Følfodvej i Sundby. En del af vejen blev afspærret, og også hærens ammunitionsryddere var tilkaldt.

Annonce

Efterforskningen udføres af Grænsecenter Øresund, som er en specialgruppe under Københavns Politi.

Den har til opgave at tage sig af grænseoverskridende kriminalitet på tværs af Øresund, og gruppen fokuserer blandt andet på våben og sprængstoffer.

På hvilken måde Sverige indgår i sagen, ønsker politiet mandag ikke at udtale sig om.

- Der er indikationer på, at det kan hidrøre fra Sverige, men det er noget, vi er i gang med at søge klarlagt, siger politiinspektør Henrik Andersen.

Grænsecenter Øresund arbejder tæt sammen med svenske myndigheder.

Annonce

Mandagens retsmøde er endt med, at de to mænd er blevet varetægtsfængslet i 17 dage. På fri fod vil de kunne forstyrre efterforskningen, mener dommeren.





KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: LEIF A. JENSEN

Demokrat i Danmark! Hvor? 05. maj 2021 kl. 09.29

AF: JOHN WENNERWALD

Den 1. maj 02. maj 2021 kl. 22.18

AF: LARS RASMUSSEN

Solcellepark Grænge Åbent… 01. maj 2021 kl. 09.17

AF: JOHN WENNERWALD

Coronakuller 25. april 2021 kl. 22.26

AF: PAW HALLANDSON

Tør de sige sandheden? 22. april 2021 kl. 08.33

AF: JOHN WENNERWALD

Stressramte i Folketinget 18. april 2021 kl. 22.01

Annonce

ANNONCE