cookie-og-privatlivspolitik
Kort efter klokken 03.00 modtog politiet anmeldelse om, at en person var blevet stukket med kniv på Brydes Allé på Amager. (Arkivfoto).
Kort efter klokken 03.00 modtog politiet anmeldelse om, at en person var blevet stukket med kniv på Brydes Allé på Amager. (Arkivfoto).
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

112

Politihund finder mand siddende på bænk med knivstik i maven

To mænd ramt af knivstik på Amager. Muligvis har de såret hinanden i et slagsmål, siger efterforskningsleder.




18. maj 2019 kl. 05:48

Annonce

To mænd er natten til lørdag bragt til Rigspolitiet med knivstik i maven. Det oplyser Københavns Politi tidligt lørdag morgen.

Deres tilstand er "umiddelbart" kritisk, siger den centrale efterforskningsleder Kenneth Jensen.

Politiet formoder, at de to personer, som er henholdsvis 18 og 24 år, har været i klammeri og påført hinanden de alvorlige skader.

- De to mænd har muligvis været oppe at slås og i den forbindelse anvendt knive, siger han.

Kort efter klokken 03.00 modtog politiet anmeldelse om, at en person var blevet stukket med kniv på Brydes Allé på Amager.

- Vi kommer derud og får tilkaldt en ambulance. Samtidig begynder vi at lede efter en mulig gerningsmand i nærheden. En politihund finder i den forbindelse en anden person, som også er ramt af et knivstik i maven, siddende på en bænk, oplyser efterforskningslederen.

Politiet har tilbageholdt fire personer, som var sammen med de to forurettede. Kenneth Jensen understreger, at ingen af de fire mistænkes for at stå bag knivstikkene.

Få timer før hændelsen på Brydes Allé var der et andet knivstikkeri i København.

Ved Vesterport Station blev en yngre mand alvorligt såret af et knivstik. Tilsyneladende skete det i forbindelse med en konfrontation mellem to grupper af personer, oplyste politiet.

Den forurettede er indlagt på Rigshospitalet.

Den centrale efterforskningsleder oplyser, at politiet ikke antager, at der er en sammenhæng mellem de to episoder natten til lørdag.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: JOHN WENNERWALD

Tillykke til folkestyret 24. juni 2019 kl. 00.22

AF: LOTTE HINRICHSEN LARSØ

Til byrådet vedr.… 19. juni 2019 kl. 16.53

AF: POUL HANSEN

At tænke sig.... 18. juni 2019 kl. 08.09

AF: JOHN WENNERWALD

Ulovlighed efterfølges 16. juni 2019 kl. 21.49

AF: MARTIN WOUTERS

at lukke broen 15. juni 2019 kl. 15.15

AF: MARTIN WOUTERS

så bruge kommune igen… 11. juni 2019 kl. 12.05

Annonce