Annonce
112

Pres får politifolk til at udskyde sigtelser i voldssager

Foto: Arkivfoto

Tillidsmænd i Københavns Politi fortæller, at pressede politifolk skubber sigtelser for at omgå tidsfrister.

Københavns Politi har lige nu flere sager om grov vold liggende, hvor der er for få ressourcer til at anholde og sigte gerningsmændene.

Det fortæller to tillidsrepræsentanter hos Københavns Politi, Christian Johannesen og Jeppe Fjeldsted, til Berlingske.

- Fordi vi har for få ressourcer, presses kolleger til at overveje, hvornår i efterforskningen gerningsmanden skal sigtes.

- Tidsfristen kan være svær at overholde, hvis gerningsmanden sigtes for tidligt i efterforskningen, siger Christian Johannessen, der er tillidsrepræsentant i efterforskningsenheden borgernær og berigelse ved Københavns Politi, til Berlingske.

Ifølge ham betyder det, at nogle af sigtelserne finder senere sted, hvilket kan påvirke kvaliteten af efterforskningen negativt.

Politiet og anklagemyndigheden skal behandle sager om vold og våben på 30 dage fra sigtelse til tiltale, mens sager om voldtægt som udgangspunkt skal behandles på 60 dage.

For at undgå at tidsfristerne overskrides, venter betjente ved Københavns Politi således med at sigte gerningsmænd, fordi nedtællingen først starter, når en gerningsmand sigtes.

Formand i Politiforbundet Claus Oxfeldt bekræfter, at politiet i nogle tilfælde venter med at sigte gerningsmænd. Han forklarer, at det sker, fordi politiet har behov for mere tid til at efterforske og forberede sagerne.

- Jeg hører fra alle kredse, at tidsfristerne er et problem for betjentene. Så jeg har indtryk af, at det er landsdækkende, siger han til Berlingske.

Det har ikke været muligt for avisen at få et interview med Københavns Politi.

Politikredsen skriver i en mail til Berlingske, at den "gennem de seneste år har skullet håndtere en lang række meget ressourcekrævende opgaver - blandt andet bandekonflikter, store arrangementer, uro og optøjer".

Det har ifølge politiet medført, at en lang række sager endnu ikke efterforskes, og i mange af disse er der helt naturligt ikke nogen sigtede.

I en mail til Ritzau afviser politikredsen, at sigtelser udsættes, hvor efterforskningen er påbegyndt.

"Hvis nogen i Københavns Politi er af den opfattelse, at det er vigtigere at kunne fremvise pæne tal end at håndtere sagerne korrekt, skal det selvfølgelig drøftes med dem for at rette op på misforståelsen", lyder det.

Artikel fra Berlingske
  • Foto: Arkivfoto
Annonce
112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Lolland

Øget med millioner: Christen bag stor fremgang

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Annonce
Annonce
112

Tre anholdt: Narkohunden Alfa opsnusede et halvt kilo kokain

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Guldborgsund

Ekstremt vejr koster kommune mindst 24 millioner kroner

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel