Annonce
112

Radio24syv-chef: Drab på Nedim Yasar er fejt og usselt

Chef for Radio24syv Jørgen Ramskov fortæller, at Nedim Yasar var vigtig i debatten om bander og bandekriminalitet. Nedim Yasar blev skudt mandag og døde tirsdag. (Arkivfoto) Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

En vigtig og modig stemme er blevet frarøvet den offentlige debat med drabet på Nedim Yasar, siger hans chef.

Drabet på den tidligere bandeleder Nedim Yasar har berøvet debatten en vigtig stemme, når det kommer til bandekriminalitet og de mennesker, der bliver suget ind i det miljø.

Det siger chefredaktør på Radio24syv Jørgen Ramskov. Nedim Yasar var en af værterne på programmet "Politiradio" på kanalen. Han var samtidig debattør og mentor for unge.

- Nedim havde nuancer og erfaring inden for et af de vigtigste spørgsmål i vores samfund: Hvad vi gør med kriminalitet og bandekriminalitet. Nuancer og erfaringer er afgørende i enhver debat.

- Han var et vigtigt og modigt vidne, for han havde brudt med miljøet og fundet vejen ud. Ikke bare for sig selv, men også for andre ved at dele sin historie, siger Jørgen Ramskov.

31-årige Yasar havde mandag aften deltaget i en reception for sin netop udkomne bog i Københavns Nordvestkvarter.

Da han forlod arrangementet ved 19.30-tiden, blev han skudt uden for lokalet. Han døde tirsdag.

Chefredaktøren fortæller, at han er fuld af sorg og vrede over drabet på Nedim Yasar.

- Det er så fejt og usselt dette her. Derfor må vi fortsætte, hvor han slap. Vi må blive ved med at fortælle disse historier.

- Det er ikke "bare" et drab i en bandekonflikt. Det er et klart signal fra mørke kræfter om, at vi skal tie stille. Derfor er det så vigtigt, at vi stadig taler. Og taler højt, siger Jørgen Ramskov.

Som chef for Radio24syv er det vigtigt for Jørgen Ramskov, at kanalen holder fast i at producere relevant radio om de store emner i samfundet.

- Nedim var i perioder bekymret og blev udsat for trusler. Men han var ikke selv bange. Han insisterede på, at det ikke nytter at være bange. At man må insistere på at tale - og på at kunne tale.

- Og det må vi for alt i verden holde fast i.

- Vi er et åbent og frit samfund, og det skal vi i den grad kæmpe for. Så vi fortsætter med at lave radio, som vi har lavet det. Og også i Nedims ånd fortsætter vi med at rekruttere og fortælle de historier, som han ville synes, var vigtige, siger Jørgen Ramskov.

  • Radio24Syv er parat til at lægge
    Chef for Radio24syv Jørgen Ramskov fortæller, at Nedim Yasar var vigtig i debatten om bander og bandekriminalitet. Nedim Yasar blev skudt mandag og døde tirsdag. (Arkivfoto) Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Annonce
Guldborgsund

Kvinde dræbt af tog på Falster: Advarsel kom for sent

112

Klip og bøder på Vestlolland

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Kvinde dræbt af tog på Falster: Advarsel kom for sent

Guldborgsund

Lukker i protest: Ingen dialog, forståelse eller anerkendelse

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Lolland

Aldi sælger ud: Nu kan du købe hele pivtøjet

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde

Rødby

Lalandia lander rekord-overskud: Overvejer udbygning

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

112

Klip og bøder på Vestlolland

Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster

Lolland

Trækker stikket: Vil opløse sig selv midt i jubilæumsåret

Indland

Over 100.000 danskere vil gøre noget godt for klimaet torsdag

Indland

Vanvid: Seks syrebomber er kastet ind i skolegård i Esbjerg

Annonce
Annonce
Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Udland

Mand med alkoholskabende krop frifundet for spritkørsel

Erhverv

Vendt på en tallerken: Butikkerne forventer ikke prisfald alligevel

Guldborgsund

Jubler over Marys besøg: En kæmpe fornøjelse

Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

Erhverv

Lokal hæder til danmarksmesterskaberne

Guldborgsund

Se billederne: Dronning Mary på besøg på Falster