Annonce
112

Rikke Karlsson håber på afklaring: Mit navn blev misbrugt

Eksparlamentariker anmeldte Morten Messerschmidt for identitetstyveri i 2016 og håber på snarlig afklaring.

Det er snart fire år siden, den daværende europaparlamentariker Rikke Karlsson anmeldte Morten Messerschmidt for identitetstyveri.

Sagen ligger fortsat hos Bagmandspolitiet, og det frustrerer Karlsson.

- Jeg håber da, at vi nærmer os en afklaring. Det er svært for mig at forstå, at det har skullet tage så lang tid, siger hun.

Onsdag har Olaf (EU's antikorruptionsenhed, red.) konkluderet, at der blev begået ulovligheder i den EU-støttede politiske alliance Meld, som Morten Messerschmidt var formand for.

Meld og den tilhørende fond Feld har ulovligt kanaliseret EU-midler for 4,35 millioner kroner til aktiviteter "til skade for EU-Parlamentet", lyder det.

Sagen er nu overdraget til Bagmandspolitiet, der skal behandle den og undersøge, om et strafansvar kan gøres gældende for misbrug af EU-midler.

Rikke Karlsson og Jørn Dohrmann, begge tidligere medlemmer af EU-Parlamentet for Dansk Folkeparti, blev ifølge egne forklaringer meldt ind i bestyrelsen for Meld uden at vide det.

- Jeg skal ikke kunne sige, om der er foregået svindel med midler.

- Det vigtigste for mig, er at man har misbrugt mit navn. Det har været voldsomt krænkende og uretfærdigt, siger Rikke Karlsson.

Siden hun indgav anmeldelsen i 2016, har hun været indkaldt til afhøringer hos både Olaf og Bagmandspolitiet.

Sagen førte til, at Karlsson blev løsgænger i parlamentet frem til valget tidligere på året, hvor hun helt forlod politik.

- Det har været så voldsomt, også på det personlige plan. Jeg har følt mig utroligt alene, fordi jeg stod frem med det her.

- Så på en måde føler jeg, at det er godt, at sagen nu er ved at nå sin afslutning.

- Men på den anden side kan jeg godt frygte, at det stadig kan trække i langdrag med afklaringen af min sag, siger Rikke Karlsson.

Den tidligere parlamentariker og tidligere byrådsmedlem i hjemkommunen Rebild er nu gået en helt anden vej karrieremæssigt og har stiftet et selskab, som laver dokumentarudsendelser.

- Men det er nok Meld og Feld, jeg altid vil blive husket for. Det ærgrer mig, for jeg synes, at jeg har lavet mange andre ting i politik og kæmpet for de svage. Men det er ikke det, der kommer til at stå tilbage, siger Rikke Karlsson.

Morten Messerschmidt har pure afvist beskyldningerne.

- Jeg kan slet ikke genkende den udmelding, og jeg er fuldstændig overbevist om, at vi ikke har overtrådt bestemmelser i hverken dansk eller europæisk straffelov, siger han om anklagen fra Karlsson.

Jørn Dohrmann har ingen kommentarer til sagen.

Annonce
112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

Annonce
Annonce
Lolland

Øget med millioner: Ny uddeler bag stor fremgang

112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

112

Tre anholdt: Narkohunden Alfa opsnusede et halvt kilo kokain

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Guldborgsund

Ekstremt vejr koster kommune mindst 24 millioner kroner

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Annonce
Annonce
Maribo

Sygdomsforløb satte gang i butiksdrøm: Nu har han slået døren op

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum