cookie-og-privatlivspolitik
Et passagerfly fra SAS måtte lørdag sikkerhedslande i Milano i Italien. (Arkivfoto).
Et passagerfly fra SAS måtte lørdag sikkerhedslande i Milano i Italien. (Arkivfoto).
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

112

SAS-fly fra København til Nice sikkerhedslander i Milano

Grundet indikationer på en brændstoflækage er et SAS-fly med 146 passagerer om bord lørdag sikkerhedslandet.




17. august 2019 kl. 15:25

Annonce

Et SAS-fly fra København til franske Nice er lørdag sikkerhedslandet i Milano i Italien.

Det sker på grund af indikationer på en brændstoflækage. Det bekræfter SAS over for Ritzau.

- Piloten på flyet fik en indikation på en brændstoflækage, og det blev så besluttet at foretage en sikkerhedslanding i Milano, siger Knut Morten Johansen, head of media relations ved SAS, til Ritzau.

Flyet SK793 med 146 passagerer om bord lettede fra København klokken 10.52, og efter planen skulle det være landet i Nice klokken 13.10.

- Passagererne venter lige nu på et andet fly, som skal bringe dem til Nice. Vi har foretaget en omdisponering, som gør, at vi kan sende en ny maskine, som kan bringe passagererne til Nice ved 20-tiden, siger Knut Morten Johansen.

Han tilføjer, at der også er tilkaldt en tekniker, der skal undersøge lækagen på flyet.

Lene Jensen og hendes mand var om bord på flyet mod Nice.

- På et tidspunkt siger piloten, at vi skal sikkerhedslande, og så får vi ikke andet at vide. Lige pludselig går det stærkt ned, siger hun til Ekstra Bladet.

Efter landingen i Milano blev passagerne ifølge Lene Jensen siddende i mindst 20 minutter. Hun beretter desuden om en "stærk lugt af benzin".

- Jeg blev ret bange. Da vi kom ud af flyet, var der ikke nogen SAS-medarbejdere til at guide hos. Og vi kan jo ikke italiensk, siger hun.





KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: FREDDIE EHLERS

Diget ved Østersøen 19. september 2019 kl. 18.32

AF: ANTON EBSEN

Hejs flaget! 18. september 2019 kl. 10.47

AF: JOHN WENNERWALD

Betaling ved kasse et 15. september 2019 kl. 19.41

AF: SVEND ERIK WINTERFELDT

Dårlig stil Gedser 12. september 2019 kl. 13.16

AF: BJARKE ROSENKILDE

DF's fremtid? 11. september 2019 kl. 18.07

AF: JOHN WENNERWALD

Guldregn 08. september 2019 kl. 17.37

Annonce