cookie-og-privatlivspolitik

Foto: Anders Knudsen, arkivfoto

112

Seks og et halvt års fængsel for drabsforsøg med pølse

OPDATERET 15.30: Mand dømt for at forsøge at slå sin hustru ihjel i sag fra Nykøbing. Han ankede dommen på stedet.




23. november 2021 kl. 14:26 Af Jakob Poulsen og Bjarne Arildsen

En 63-årig mand blev tirsdag ved Retten i Nykøbing idømt seks år og seks måneders fængsel for at have forsøgt at myrde sin 55-årige hustru ved hjælp af en pølse med brød i en sag fra Nykøbing.

Manden, Max Bisted, blev kendt skyldig i alle anklagepunkter.

Ifølge anklageskriftet gav manden pølsen og brødet til sin kone, der var beboer på Bakkehuset i Nykøbing. Hun måtte ikke få fast føde og var derfor meget tæt på at dø af kvælning.

Ifølge anklagemyndigheden var der tale om en bevidst handling og derfor drabsforsøg. Det har den 63-årige nægtet.

Han har ligeledes nægtet sig skyldig i vanrøgt og mishandling af den handicappede kvinde.

Annonce

Manden var tiltalt for vanrøgt ved fra januar 2019 til 6. maj 2020 på sin adresse, hvor han undlod at passe og pleje sin 55-årige kone, der lider af fremskreden sclerose.

Han var også tiltalt for mishandling ved i samme periode at have behandlet hende hårdt, når hun skulle flyttes, så hun fik blå mærker.

Og desuden var han altså tiltalt for drabsforsøg ved 12. april 2021 på Bakkehuset at have givet hende fast føde, som hun var ved at blive kvalt i, inden hun fik livreddende førstehjælp.

Max Bisted ankede på stedet rettens afgørelse til Østre Landsret. Det sagde hans forsvarer, Torben Groth Madsen, et par minutter efter, at dommen mod den 63-årige var faldet ved Retten i Nykøbing.

Hvornår sagen kommer for her, det vides ikke. Men indtil da skal den 63-årige sidde varetægtsfængslet.

Annonce

Domsmandsretten var helt enig om at kende Max Bisted skyldig i alle tre forhold, hvoraf drabsforsøget er det alvorligste.

Selv har den 63-årige nægtet sig skyldig, men hans forklaringer blev fejet til side af en lang række vidner.

De kunne fortælle om, at han havde forsømt at pleje sin hjælpeløse kone, behandlet hende meget hårdhændet og givet hende fast føde. Dette skete, selvom han vidste, at hun kun tålte sondemad, og at fast føde kunne være livsfarligt for hende.

Det viste sig 12. april i år på Bakkehuset, hvor hun var ved at blive kvalt af pølse og pizza og kun blev reddet af plejepersonale, ambulancefolk og læger i sidste øjeblik.

Udover dommen på de seks år og seks måneders fængsel for drabsforsøget, mishandling og vanrøgt mod kvinden blev den 63-årige også dømt til at betale sin kone en erstatning på 112.000 kroner.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: LISE-LOTTE MOTYKA

Dagens Buket 24. november 2021 kl. 14.38

AF: MICHAEL SKOVBON

Hallo Folketidende!!!! 17. november 2021 kl. 11.59

AF: PER HØYEM

Tine Vinther Clausen vil… 16. november 2021 kl. 01.15

AF: JONAS SYLVESTER KASPERSEN

CO2 pris forklaret for Konservative 15. november 2021 kl. 16.12

AF: CHRIS MCKAY

Aftenskole ånder lettet op.… 15. november 2021 kl. 15.06

AF: MICHAEL SKOVBON

Er der en voksen til stede??? 15. november 2021 kl. 13.37

Annonce

ANNONCE