Annonce
112

Sigtelse: Dobbeltdrab i Herlev var planlagt

En 19-årig svensk mand er torsdag eftermiddag i grundlovsforhør ved Retten i Glostrup blevet varetægtsfængslet. Han er sigtet for et dobbeltdrab i Herlev 25. juni. Inden dørene til retsmødet blev lukket, oplyste hans forsvarer, at den sigtede nægter sig skyldig og i øvrigt ikke vil svare på spørgsmål. (Arkivfoto). Foto: Rune Øgendahl, Ritzau/Free

En 19-årig mand nægter sig skyldig i sigtelse om to drab og et drabsforsøg begået i Herlev i juni.

Dommer Christina Breinstrup har torsdag valgt, at et retsmøde om et dobbeltdrab med tråde til Sveriges bandemiljø skal holdes for lukkede døre.

Inden tilhørerne forlod retslokalet oplyste forsvarsadvokaten til den 19-årige mand, som er sigtet i sagen, at manden nægter sig skyldig og i øvrigt ikke har tænkt sig at svare på spørgsmål under retsmødet.

Anklager Rasmus Kim Pedersen læste inden dørlukningen sigtelsen mod den 19-årige, som var ankommet fra Sverige blot en time inden retsmødets start, op. Af sigtelsen fremgår det, at skudangrebet var planlagt.

Den 19-årige sigtes for i forening med og efter forudgående aftale med en gruppe andre mænd at have dræbt to mænd og forsøgt at dræbe en tredje.

Tre mænd i en bil blev angrebet af skud den 25. juni. Det foregik i Sennepshaven i Herlev ved København. To af mændene mistede livet.

Gerningsmændene flygtede i en bil, en Audi, der blev fundet brændt af i Nærum i Nordsjælland. I bilen fandt politiet en automatriffel af typen AK-47 og en pistol.

Meget tyder på, at dobbeltdrabet i Herlev udspringer af en bandekonflikt på den anden side af Øresund.

De dræbte var henholdsvis 21 og 23 år - begge svenskere. Ifølge den svenske avis Expressen kom de fra Stockholm-forstæderne Rinkeby og Tensta. Den ældste var ifølge avisen en ledende figur i banden Shottaz.

Banden ligger i strid med en anden gruppe kaldet Dödspatrullen, på dansk Dødspatruljen. De to grupper består af personer, som voksede op sammen. Men efter et røveri i 2015, hvor en person blev skudt og dræbt, skete splittelsen i de to grupper.

Få dage efter drabet i Herlev blev en 21-årig mand anholdt i Aarhus under en større politiaktion i Bispehaven. Ifølge Expressen er manden en ledende skikkelse i Dødspatruljen.

Mandag i denne uge anholdt politiet i Sverige så to mænd på 18 og 19 år samt en dreng på 17. Ifølge Expressen bevæger alle tre sig i kredsen omkring Dødspatruljen.

Den 19-årige har frivilligt indvilget i at lade sig udlevere til Danmark. Derfor er han torsdag blevet fremstillet ved Retten i Glostrup, mens de to andre fortsat befinder sig i Sverige.

Den 19-årig fremstod meget tynd - nærmest mager, da han trådte ind i retslokalet ledsaget af maskinpistolbevæbnede politifolk.

Han er beskyttet af et navneforbud, oplyste dommer Christina Breinstrup ved retsmødets start. Det blev nedlagt ved et retsmøde den 12. juli, fortalte hun.

Dermed afslørede hun også, at politiet har haft en mistanke til den 19-årige i mere end to uger.

Lige som den 19-årige nægter de to andre, der blev anholdt i Sverige, sig skyldige. Det har deres advokater fortalt til Expressen.

De tre blev anholdt på baggrund af en nordisk arrestordre, som er udstedt, efter at Retten i Glostrup har besluttet, at der er grundlag for at varetægtsfængsle de tre.

Ved slutningen af retsmødet valgte dommer Christina Breinstrup at varetægtsfængsle den 19-årige.

  • FOTO
    En 19-årig svensk mand er torsdag eftermiddag i grundlovsforhør ved Retten i Glostrup blevet varetægtsfængslet. Han er sigtet for et dobbeltdrab i Herlev 25. juni. Inden dørene til retsmødet blev lukket, oplyste hans forsvarer, at den sigtede nægter sig skyldig og i øvrigt ikke vil svare på spørgsmål. (Arkivfoto). Foto: Rune Øgendahl, Ritzau/Free
Annonce
Lolland-Falser

Stigende vandstande og voldsomme storme har konsekvenser: Flere og flere melder sig

112

14-årig dreng meldt savnet

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Sommerhus-sensation: - Vi har forrygende travlt

Lolland-Falser

Stigende vandstande og voldsomme storme har konsekvenser: Flere og flere melder sig

Guldborgsund

35 biler til start i lokalt påskerally

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd