En mand har erkendt 11 forhold, hvor biler, huse og en butik har fået smadret ruder.
Efter halvanden måned med mange tilfælde af hærværk i Sakskøbing har politiet fanget en 31-årig mand fra lokalområdet, der har erkendt at stå bag 11 af slagsen.
Der er tale om hærværk mod personbiler, der har fået smadret ruder, og ruder i private ejendomme, der har fået samme behandling. Ligesom en nyåbnet marskandiser har fået smadret ruder to gange.
Sagerne har ifølge politiet fyldt meget hos borgerne, og myndighederne glæder sig derfor over, at det er lykkes at opklare sagen. Det er sket ved generel efterforskning, men også ved hjælp af tip fra borgere, oplyser lokalpolitiet.
Henvendelser gik på, at politiet burde tale med den 31-årige.
Det undersøges nu, om han står bag flere end de pågældende 11 forhold. Den 31-årige kan se frem til et retslig efterspil.
Læs også artiklen: To gange stenkast på få uger bremser ny butik