Skat tager tænkepause efter mavepuster fra Datatilsynet

I en større sag vil Skat nu slette en række oplysninger, fordi de stammer fra ulovlige indgreb i forbindelse med Bagmandspolitiets efterforskning.

Det oplyser Andreas Berggreen, der er direktør for udvikling og forenkling i Skat fredag.

Skat klapper dermed hælene sammen i forhold til en afgørelse fra Datatilsynet. Skat har overtrådt persondataloven, vurderer tilsynet. Det skyldes, at man har brugt oplysninger, som politiet på ulovlig vis fremskaffede ved en telefonaflytning og under en ransagning.

- Vi vil følge Datatilsynets afgørelse, som har nogle konkrete konsekvenser for den sag, der er i gang, og dem vil vi så forholde os til, siger Andreas Berggreen.

Afgørelsen drejer sig om en udenlandsdansker. Sagen om hans skatteforhold behandles for tiden af Landsskatteretten. Skat kræver et tocifret millionbeløb, er det tidligere kommet frem.

Til spørgsmålet om, hvorvidt Skat nu vil undersøge, om man også i andre tilfælde har gjort brug af ulovligt fremskaffede oplysninger, siger han:

- Nu vil vi nærlæse afgørelsen og tage stilling til, om den i øvrigt giver anledning til noget.

Det var ulovligt i forhold til retsplejelovens regler, da Bagmandspolitiet i 2007 aflyttede samtaler mellem udenlandsdanskeren i London og hans advokat.

Det var også i strid med loven, da betjentene beslaglagde korrespondance mellem den dengang mistænkte og advokaten.

Men Skat har blandt andet forsvaret sig med, at det var lovligt at modtage oplysningerne fra politiet.

Derimod slår Datatilsynet fast, at man ikke lovligt i forhold til persondataloven kan bruge oplysninger, som er kommet frem i strid med anden lovgivning.

Hvis Skats opfattelse var rigtig, ville myndighederne kunne omgå flere lovbestemmelser, påpeger tilsynet.

Samme pointe har en af advokaterne for udenlandsdanskeren luftet i et retsmøde sidste år.

- Det er en fuldstændig uacceptabel retstilstand, sagde senioradvokat Poul Gade fra Bech-Bruun om situationen.

Så ville Skat nemlig ud fra taktiske overvejelser kunne anmelde en borger til politiet og via ulovlig efterforskning sikre sig oplysninger, man ellers ikke kan få, har han påpeget.

I 2015 besluttede Bagmandspolitiet ikke at rejse en straffesag mod den mistænkte.

I øvrigt har den ulovlige efterforskning givet dønninger i systemet. Rigsadvokaten fandt det sidste år nødvendigt at bede samtlige politikredse om at overholde en regel i retsplejeloven:

En aflytning skal straks destrueres, såfremt en mistænkt taler med for eksempel sin advokat. Politiet må ikke skrive ned, hvad der er blevet sagt. Det skyldes det særlige fortrolighedsforhold, som er beskyttet.