Annonce
112

Skoleelever evakueret efter brand i klasseværelse

Ingen kom til skade, da der tirsdag gik ild i et billedkunstlokale på Flauenskjold Skole nord for Aalborg.

Alle elever på Flauenskjold Skole i Nordjylland måtte tirsdag skynde sig ud af klasseværelserne og efterlade madpakker og skoletasker.

I frokostpausen brød en brand ud i et lokale, hvor der normalt bliver undervist i billedkunst. Lokalet er udbrændt, og bygningen er blevet sodskadet.

Ingen har dog været i fare eller er kommet noget til, oplyser indsatsleder ved Nordjyllands Beredskab Jørgen Pedersen.

- Omkring middagspausen går der ild i et klasselokale. Branden udvikler kraftig røg, men vi har styr på det nu. Vi nåede at få afgrænset branden til det ene lokale, siger Jørgen Pedersen kort efter klokken 13.

Det er uvist, hvordan branden opstod. Dog er der meget pap og papir i et klasseværelse, som bliver brugt til billedkunst og andre kreative fag, og det udgør en brandrisiko, forklarer indsatslederen.

Da brandfolkene nåede frem til stedet, havde skolens lærere allerede sørget for at få alle elever og andre personer på skolen ud.

For en sikkerheds skyld kørte en ambulance til stedet for at tjekke, at alle havde det okay efter branden. Det har ikke været nødvendigt at køre nogen til sygehuset til yderligere undersøgelse.

På sin facebookside skriver skolen også, at alt er under kontrol.

- Kære forældre. Der er brand i Blækhuset på skolen. Alle børn og voksne er i sikkerhed. Der er styr på det. Brandvæsnet er fremme, skriver Flauenskjold Skole.

Mens selve lokalet er udbrændt, skal der også en større rengøring til, før skolebygningen igen kan huse elever.

- Hele bygningen er sodsværtet. Det stinker og er belagt med sod. Det er for usundt at opholde sig der lige nu. Der skal noget udluftning og ualmindelig kraftig rengøring til, så der går nok nogle dage, før man kan bruge bygningen igen, siger Jørgen Pedersen.

Han regner med, at brandfolkene igen forlader stedet i løbet af eftermiddagen. De skal sikre, at efterslukningen er helt færdig.

Annonce
112

Klip og bøder på Vestlolland

112

Truet af ekskæreste: "Jeg slår dig ihjel"

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lukker i protest: Ingen dialog, forståelse eller anerkendelse

Lolland

Aldi sælger ud: Nu kan du købe hele pivtøjet

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Indland

Over 100.000 danskere vil gøre noget godt for klimaet torsdag

Rødby

Lalandia lander rekord-overskud: Overvejer udbygning

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

Lolland

Trækker stikket: Vil opløse sig selv midt i jubilæumsåret

112

Klip og bøder på Vestlolland

Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster

Indland

Vanvid: Seks syrebomber er kastet ind i skolegård i Esbjerg

Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Udland

Mand med alkoholskabende krop frifundet for spritkørsel

Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

Erhverv

Vendt på en tallerken: Butikkerne forventer ikke prisfald alligevel

Indland

Beredskab tilbage ved Børsen efter gløder blussede op over natten

Annonce
Annonce
Lolland

Fjerner alle skraldespande

112

Truet af ekskæreste: "Jeg slår dig ihjel"

112

Søstre fra Levakovic-familie idømmes fængsel for at svindle ældre

Guldborgsund

Jubler over Marys besøg: En kæmpe fornøjelse

Falster

Mark O's nye eventyr tog dem på sengen: "Gud, der er mange"

Erhverv

Lokal hæder til danmarksmesterskaberne

Guldborgsund

Se billederne: Dronning Mary på besøg på Falster