cookie-og-privatlivspolitik
Ifølge en analyse fra Justitia er den vigtigste grund til, at mange virksomheder fravælger domstolene i juridiske konflikter, at der gives for lidt i kompensation af omkostningerne. (Arkivfoto)
Ifølge en analyse fra Justitia er den vigtigste grund til, at mange virksomheder fravælger domstolene i juridiske konflikter, at der gives for lidt i kompensation af omkostningerne. (Arkivfoto)
Foto: Sarah Christine Nørgaard/Ritzau Scanpix

112

Små erstatninger får firmaer til at fravælge retssager

Det er skadeligt for virksomhedernes retssikkerhed, hvis de fravælger retssystemet, mener projektleder.




25. maj 2020 kl. 08:31 Af Ritzau

Annonce

For lange ventetider ved domstolene og for lille en kompensation til at dække sagsomkostningerne.

Det er nogle af årsagerne til, at virksomheder fravælger domstolene, når de havner i juridiske konflikter om eksempelvis køb og salg af virksomheder eller manglende leverede varer.

Det viser en ny analyse fra tænketanken Justitia.

Henrik Rothe, der er projektleder i Justitia og tidligere præsident for Sø- og Handelsretten og generalsekretær i Det Danske Advokatsamfund, mener, at domstolene bør være det naturlige sted at gå hen, når man har en juridisk konflikt.

- Det er derfor meget skadeligt for virksomhedernes retssikkerhed, hvis de fravælger retssystemet, når de har konflikter med andre virksomheder, borgere eller myndigheder, siger Henrik Rothe i en pressemeddelelse fra Justitia.

Ifølge loven skal den tabende part i en retssag erstatte den vindende parts sagsomkostninger.

Men ifølge Justitia er de vejledende takster ikke blevet justeret nævneværdigt i mange år. Kompensationen ligger nu kun på omkring en tredjedel af de faktiske advokatomkostninger.

Det er ifølge analysen den vigtigste grund til, at mange virksomheder fravælger domstolene, når de har juridiske uoverensstemmelser med andre.

Analysen peger også på, at behandlingstiden hos domstolene er for lang. Sagsbehandlingstiden har været nogenlunde den samme de sidste ti år, på trods af at mængden af almindelige civile sager er halveret.

Justitsminister Nick Hækkerup (S) er ifølge Børsen bekymret over udviklingen. Ministeren oplyser til avisen, at han har bedt Retsplejerådet om at undersøge årsagerne til faldet i antallet af civile sager ved domstolene. Han vil i den forbindelse overveje, om reglerne på området bør ændres.






KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: MARTIN WOUTERS

vedr. flere turister i… 11. juli 2020 kl. 08.51

AF: JOHN WENNERWALD

Gratis tandlæge til alle 05. juli 2020 kl. 21.02

AF: MARTIN WOUTERS

hvordan bliver der smidt… 01. juli 2020 kl. 16.46

AF: MARTIN WOUTERS

have bad ved slotsbrygge 01. juli 2020 kl. 10.01

AF: PER HØYEM

VINDMØLLER 29. juni 2020 kl. 12.36

AF: MARTIN WOUTERS

måske masse af… 29. juni 2020 kl. 10.23

Annonce