cookie-og-privatlivspolitik
Det topsikrede Storstrøm Fængsel på Falster er blevet centrum for et udbrud af coronavirus. 48 indsatte er blevet sat i isolation, og 16 medarbejdere er blevet sendt hjem. (Arkivfoto)
Det topsikrede Storstrøm Fængsel på Falster er blevet centrum for et udbrud af coronavirus. 48 indsatte er blevet sat i isolation, og 16 medarbejdere er blevet sendt hjem. (Arkivfoto)
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

112

Smitteudbrud i fængsel skaber overarbejde for betjente

Fængselsbetjente i Storstrøm Fængsel må løbe ekstra hurtigt, efter at 16 medarbejdere er hjemsendt.




03. december 2020 kl. 12:33 Af Ritzau

Annonce

Storstrøm Fængsel, som ligger på Falster og betegnes som et af landets mest sikre fængsler, er igen blevet ramt af coronavirus.

Det skriver Radio4.

Tre medarbejdere har fået covid-19, og i alt er 16 blevet sendt hjem. 48 indsatte er blevet sendt i isolation.

- Det betyder for medarbejderne, at de resterende ikke bare skal løbe stærkt, for det gjorde de i forvejen - men nu skal der virkelig være turbo på dem. Det betyder, at de stort set skal være på arbejde hele tiden, siger tillidsmand Mads Holgersen til Radio4.

Mads Holgersen mener, at Kriminalforsorgens retningslinjer er mangelfulde. Han undrer sig blandt andet over, at der ikke er krav om at bruge mundbind, medmindre der bliver konstateret smitte i fængslet.

- Beredskabsplanen omhandler rigtig meget, hvad man gør, når der er konstateret smitte. Men den handler ikke så meget om, hvad man gør for at forhindre smitte, siger han.

Kriminalforsorgen vil nu se nærmere på, om de retningslinjer, der er gældende lige nu, skal revurderes.

Det siger Lars Rau Brysting, der er chef for koncernsikkerhed hos Kriminalforsorgen.

- Det er stort fokusområde for os at sørge for vores ansatte, og der er ikke noget, jeg hellere vil, end at holde corona ude af vores fængsler, siger han til Radio4.

Han fortæller, at beslutningen, om at de ansatte i fængslerne ikke skal bruge mundbind, er truffet på baggrund af anbefalinger fra sundhedsmyndighederne.

- Vi har dialog med sundhedsmyndigheder om brugen af mundbind i fængsler og arrester, og de anbefaler det ikke, siger han.

Han vil ikke udelukke, at der kommer til at være øget brug af mundbind i fængslerne fremover.

Også i Helsingør Arrest kunne man i sidste uge konstatere smitte med coronavirus. Da måtte man isolere 69 fanger og hjemsende alle ansatte.

Bo Yde Sørensen, der er formand for Fængselsforbundet, understreger over for Radio4 vigtigheden af, at man undgår udbrud af coronasmitte i fængslerne.

- Det er ekstremt vigtigt, at Kriminalforsorgen tager ansvaret på sig, og at man også får ansvaret til at løbe ned igennem ledelseslaget, så man ude lokalt har forstået, at det her er alvor.

- For hvad gør vi, hvis 30-50 fængselsbetjente bliver hjemsendt? Hvordan skal vi så drive Kriminalforsorgen?, siger han.





KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: LINDA SOMMER

Varme i en kold tid 17. januar 2021 kl. 20.42

AF: JOHN WENNERWALD

Rigsret? Selvfølgelig 17. januar 2021 kl. 20.16

AF: JENS E NIELSEN

varme i sakskøbing 16. januar 2021 kl. 20.36

AF: LINDA SOMMER

Moralsk støtte til Rødby og… 14. januar 2021 kl. 20.44

AF: LINDA SOMMER

Kapacitetstilpasning i dagtilbud 12. januar 2021 kl. 20.39

AF: JOHN WENNERWALD

Fire skræmmende år 10. januar 2021 kl. 21.38

Annonce