Ifølge tilsyn har Forsvarets Efterretningstjeneste flere gange uberettiget søgt i data om borgere i Danmark.
Det kniber for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) med at overholde reglerne for søgning efter personlige oplysninger.
Det fremgår af en redegørelse, som Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET) tirsdag har offentliggjort. TET er et uafhængigt kontrolorgan.
En kontrol af FE's indhentning af oplysninger i 2018 viser, at tjenesten "i 13 procent af de udtrukne tilfælde uberettiget har foretaget søgning i rådata".
Dermed vurderer tilsynet, at Forsvarets Efterretningstjeneste "fortsat" har en udfordring med at overholde reglerne om "tilvejebringelse af oplysninger om i Danmark hjemmehørende personer".
I 2017 besluttede TET at skærpe kontrollen med FE. Den beslutning blev truffet, da det kom frem, at 12 procent af FE's søgninger på personer hjemmehørende i Danmark i 2016 havde været ulovlige.
Begrebet "hjemmehørende personer" omfatter danske og nordiske statsborgere og andre udlændinge, der har ret til ophold i Danmark, og som er tilmeldt folkeregistret.
Om den aktuelle kontrol af FE's håndtering af personfølsomme oplysninger lyder det i redegørelsen:
- Tilsynet noterer sig imidlertid, at fejlraten er nedbragt i forhold til resultatet af kontrollen af området i 2017, og at FE har et betydeligt fokus på at nedbringe antallet af fejl.
Sidstnævnte sker ved at øge den interne kontrol på området samt ved at styrke undervisningen af tjenestens medarbejdere.
I redegørelsen skriver TET, at det i 2018 fik informationer, der tydede på, at det havde modtaget mangelfulde eller vildledende oplysninger i sin kontrol af FE. Derfor blev en ekstra kontrol sat i værk.
Her kom det frem, at FE ikke havde orienteret tilstrækkeligt om sin måde at håndtere personfølsomme oplysninger.
- Tilsynet finder FE's manglende orientering kritisabel, skriver TET.
Det særlige tilsyn har både undersøgt arbejdsgangen hos Forsvarets Efterretningstjeneste og Politiets Efterretningstjeneste (PET).
I forbindelse med kontrollerne er det kommet frem, at PET ikke har indhentet retskendelse til at foretage indgreb i meddelelseshemmeligheden, når tjenesten har anmodet FE om at lave søgninger i rådata.
"Meddelelseshemmeligheden" dækker over borgeres ret til at kommunikere med hinanden uden at blive overvåget.
PET's og FE's praksis på omtrådet lå ikke inden for lovens rammer, konkluderede TET allerede sidste år. På den baggrund besluttede begge tjenester at stoppe den ulovlige overvågning i sommeren 2018.
Hvad angår PET, påpeger TET, at tjenesten i et "ikke ubetydeligt omfang" har undladt at overholde slettefristerne.
PET skal ifølge lovgivningen slette personfølsomme oplysninger, som er indhentet under efterforskning, når der ikke i forbindelse med efterforskningen er indhentet nye oplysningen inden for de seneste 15 år.
TET udgiver hvert år en redegørelse af sit tilsyn med efterretningstjenesterne.