Hjemmeplejer fik ubehagelig overraskelse.
NAKSKOV En 29-årig kvinde, der er ansat i kommunens hjemmepleje, fik sig en ubehagelig oplevelse lørdag morgen klokken 07.30, da der pludseligt sprang en mand ud foran hendes bil på Maribovej i Nakskov, så hun måtte undvige for ikke at påkøre manden.
Han svinede hende til verbalt og råbte og skreg, så kvinden tilkalde politiet.
Der viste sig at være tale om en stærkt beruset 41-årig mand fra Stubbekøbing, som blev talt til ro og derefter sendt bort fra stedet.