cookie-og-privatlivspolitik

Foto: Anders Knudsen, arkivfoto

112

Straksdom for våbensalg og narko

Ung mand erkendte køb og salg af våben og narko og fik tre et halvt års fængsel.




11. oktober 2018 kl. 12:55 Af Margit Olsen

Annonce

Den 22-årige Tobias Kristensen fik torsdag formiddag en straksdom på tre et halvt års fængsel i retten i Nykøbing.

Dommen kommer efter politiet onsdag ransagede hans bopæl i Rødby, hvor man fandt 50 gram hash.

Men det er nu ikke hashen, som alene udløste den hårde dom, oplyser dommer Jesper Thusholt til Folketidende.dk.

Hovedparten ad dommen får han for køb af et oversavet jagtgevær med ammunition, som han købte i Rødby i starten af december sidste år og solgte videre et par dage efter i Nakskov.

Køberen af geværet 21-årige Kristjan Flindt fik i slutningen af september en straksdom på to år og otte måneders fængsel, i en sag, hvor erkendte, at han havde haft geværet siden december 2017 og frem til anholdelsen i september, hvor han havde opbevaret det dels på sin egen adresse i Birkevænget i Nakskov og dels på forældrenes adresse i Kastager. Samtidigt fik den 21-årige en dom for besiddelse af et mindre parti hash og en ecstasypille.

Der var tale om en noget større sigtelse til Tobias Kristensen torsdag i retten, idet han foruden sigtelsen for overtrædelse af våbenloven under særligt skærpede omstændigheder også fik en sigtelse om køb og salg af 200 gram amfetamin, og en ukendt mængde kokain. Ligesom der i sagen også optrådte en sigtelse for opbevaring af to kg hash på hans tidligere bopæl i Nakskov.

Den 22-årige blev torsdag varetægtsfængslet med henblik på senere afsoning.

Læs også: Fik straksdom for et oversavet haglgevær



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: JOHN WENNERWALD

Økonomisk uansvarligt 09. december 2018 kl. 20.43

AF: PER BERNER

Præstegården i Rødby 09. december 2018 kl. 16.45

AF: VALDEMAR HVIDBERG ALBAN

Afviste kriminelle… 08. december 2018 kl. 18.32

AF: JOHN WENNERWALD

Regionen mangler læger 02. december 2018 kl. 22.45

AF: JOHN WENNERWALD

Danmarks pensionister 25. november 2018 kl. 21.48

AF: PER JOHANNES ESKILDSEN

Fluer & Folkeslag 24. november 2018 kl. 22.29

Annonce