Udenlandske efterretningstjenester kan gå uden om Danmark på grund af Claus Hjorts afsløringer, vurderes det.
Udtalelser fra tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V), om hvordan det danske efterretningsvæsen arbejder, kan have stor betydning for den tillid, der er til at samarbejde med det danske efterretningsvæsen.
Det vurderer Jacob Kaarsbo, tidligere analysechef for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) og partner i firmaet Bischoff Advisory, der rådgiver i sikkerhed.
Fredag oplyste Claus Hjort Frederiksen, at han er blevet sigtet for at have røbet statshemmeligheder. Han har selv oplyst, at han er sigtet efter paragraf 109 i straffeloven. Den handler om videregivelse af statshemmeligheder.
Flere juraprofessorer har vurderet, at sigtelsen kan handle om videregivelse af oplysninger om et efterretningssamarbejde mellem Danmark og USA.
Jacob Kaarsbo deler antagelsen af, at Claus Hjort Frederiksen må være sigtet for de ting, han har sagt om samarbejdet i fuld offentlighed.
Det drejer sig især om den del af samarbejdet, der angiveligt gør det muligt for den amerikanske efterretningstjeneste NSA at tappe sig ind på internetkabler i Danmark.
Ifølge Jacob Kaarsbo har tilliden til det danske efterretningsvæsen allerede lidt skade blandt andet på grund af den tidligere forsvarsministers udtalelser.
- Det samarbejde og de samarbejdsrelationer, som FE har med udlandet, har allerede lidt skade. Det har de i løbet af det seneste halvandet år, hvor der har været talrige lækager.
- Den mest følsomme har været det her om kabelsamarbejdet med NSA og de påstande, der har været omkring det, siger Jacob Kaarsbo.
Jacob Kaarsbo vurderer, at når den slags samarbejder bliver afsløret, så vil efterretningstjenester fra hele verden spørge sig selv, om de tør stole på at samarbejde med det danske efterretningsvæsen.
Han forklarer efterretningstjenesternes arbejde som et stort puslespil med en masse brikker. De brikker bliver delt på kryds og tværs for at opnå mest mulig viden og for at validere oplysninger.
Men når der lækkes oplysninger om det danske efterretningssamarbejde, så risikerer det at betyde, at udenlandske efterretningstjenester ikke vil dele deres brikker med Danmark.
- Og lige så snart man mister samarbejdsrelationer og kildeadgange, så står man med et dårligere informationsgrundlag.
- Det er det, vi kommer til at kæmpe med i mange år fremover, siger Jacob Kaarsbo.
Et bud fra den tidligere analysechef er, at det mindst kommer til at tage fire til fem år, før tilliden til det danske efterretningsvæsen er genoprettet.