Annonce
112

Tidligere drabschef dømt for brud på tavshedspligt

Jens Møller var anklaget for flere brud på tavshedspligten. Han blev frifundet for langt det meste.

Den tidligere drabschef i Københavns Politi Jens Møller er idømt 15 dagbøder a 1000 kroner for brud på tavshedspligt og for uberettigede opslag i sager i politiets sagssystem.

Sagen drejer sig om bogen "Opklaret - drabschefens erindringer", hvor Jens Møller taler om nogle af de sager, han arbejdede med som leder af Københavns Politis afdeling for personfarlig kriminalitet.

Møller var anklaget for at have brudt sin tavshedspligt i forbindelse med ni passager i bogen. Men kun én af passagerne var ifølge retten et brud på tavshedspligten.

- Det overrasker mig, at jeg er dømt for brud på tavshedspligten ved at fortælle, at der er fundet vævsrester på et projektil, som er gået gennem foden på en mand, fortæller Jens Møller.

- At han er blevet skudt gennem foden, har været offentligt fremme i retten, og man skulle tro, at det var selvindlysende, at der så er fundet vævsrester og dna på projektilet, siger han.

Dommer Elisabeth Larsen fra Københavns Byret har vurderet, at følgende passage fra bogen var et brud på tavshedspligten:

"Skuddet gik igennem ham, og projektilet ramte et stort vindue i kontoret og smadrede det ene lag glas i termoruden. Vores senere tekniske undersøgelser af projektilet viste vævsrester fra ekssvigersønnen"

Passagen beskriver en sag, hvor en ældre mand i Københavns Byrets afdeling for fogedsager skød og dræbte en advokat. Han skød også sin tidligere svigersøn, som overlevede.

I forbindelse med omtalen af netop den sag var Jens Møller anklaget for at have brudt sin tavshedspligt hele syv gange. Men kun i det ene tilfælde havde anklagemyndigheden ifølge dommer Elisabeth Larsen ret.

Dommeren har langt hen ad vejen givet Jens Møller ret i, at de oplysninger han citeres for i bogen, tidligere har været offentligt fremme. Enten i form af medieomtale eller i domme, som også er offentligt tilgængelige.

Derfor har Jens Møller i de tilfælde ikke brudt sin tavshedspligt. Heller ikke i forbindelse med sætningen "Vi ved, at skuddet gik gennem ekssvigersønnens højre fod".

Men oplysningen om, at der efterfølgende blev fundet vævsrester på projektilet har altså ikke efter dommerens vurdering været selvindlysende. Tværtimod var det et brud på tavshedspligten.

Sagen har også handlet om 17 opslag i to sager i politiets sagssystem. Retten har vurderet, at Jens Møller gjorde det for at faktatjekke oplysninger til bogen. Det har Møller dog selv afvist.

- Og jeg er umiddelbart overrasket over, at det skal føre til en dom for overtrædelse af straffeloven, siger Jens Møller.

Han henviser til, at mindre overtrædelser af reglerne på området afgøres i politiets eget disciplinære system, hvor man kan blive mødt af en irettesættelse, en advarsel, en bøde eller i værste fald en fyreseddel.

Forleden blev en betjent hos Fyns Politi frifundet for uberettiget have slået op i sagssystemet. Han blev frifundet, da dommeren vurderede, at det var under bagatelgrænsen for, hvad der er omfattet af straffeloven.

Men i Jens Møllers tilfælde har hans opslag i systemet altså efter dommerens vurdering været så alvorlige, at der er tale om en straffelovsovertrædelse. Det fremgår ikke af dommen, hvorfor overtrædelsen er over bagatelgrænsen.

Umiddelbart kan dommen ikke ankes til Østre Landsret, da straffen ikke er højere. Men Jens Møller vil nu sammen med sin advokat Jakob Lund Poulsen nærlæse dommen og så overveje, om han vil søge om særlig tilladelse til at anke.

- Men jeg er glad for, at der er sat et punktum i sagen. Om det så bliver et foreløbigt punktum, det må vi se, lyder det fra Jens Møller.

Annonce
Indland

Beredskab tilbage ved Børsen efter gløder blussede op over natten

112

Søstre fra Levakovic-familie idømmes fængsel for at svindle ældre

Annonce
Annonce
Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

Lolland

Fjerner alle skraldespande

Guldborgsund

Jubler over Marys besøg: En kæmpe fornøjelse

Indland

Beredskab tilbage ved Børsen efter gløder blussede op over natten

Falster

Mark O's nye eventyr tog dem på sengen: "Gud, der er mange"

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Erhverv

Lokal hæder til danmarksmesterskaberne

Guldborgsund

Dronningen om sin gåtur på Falster: - Det var lidt usædvanligt

Guldborgsund

Se billederne: Dronning Mary på besøg på Falster

112

Kørte spritstiv i lånt bil: Så blev den taget

112

Søstre fra Levakovic-familie idømmes fængsel for at svindle ældre

Indland

Danskernes arbejdsglæde slår rekord

Udland

Tv-tårn brækker over i ukrainsk storby efter muligt angreb

Lolland

Babydrabssagen: Nu er det op til nævningerne og dommerne

Guldborgsund

Her sker det: Dronningen indvier vandrerute på Falster

Sport

Medaljeslugende dansk kajakroer fra Maribo udtaget til OL

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Se videoen: Den stjal rampelyset fra Mary på stor royal dag

Indland

Savnet 18-årig kvinde fra Vestjylland er fundet i live

Indland

18-årig kvinde er fortsat savnet

Guldborgsund

Begejstret Mary: Fin rute og dejlig skov

Lolland

Kæmpehandel en realitet

Vejret

Se video: Sneen er faldet på Lolland-Falster

Guldborgsund

- Dronning Mary kan godt glæde sig